Disse mobiler kommer i oktober
Efteråret er højsæson for mobillanceringer og denne oktober bliver endda mere hektisk end sædvanligt på mobilfronten, for både Apple, Sony, Huawei, Motorola og LG har toptelefoner på vej.
Dermed er efterårskollektionen fra samtlige producenter klar til at lokke mobilkøberne, med undtagelse af Microsoft som holder et presse-event i næste uge.
Læs også: Mulige priser på Microsoft Lumia 950 og 950 XL ude før tid
Apple iPhone 6S og 6S Plus
Årets mest ventede mobillancering er, vanen tro, den nye iPhone fra den californiske tech-gigant. Som sidste år vil selskabet byde på to telefoner: den kompakte iPhone 6S og den store iPhone 6S Plus.
Begge byder på et uændret design i forhold til forgængeren, men lokker i stedet med langt kraftigere mekanik, bedre kamera og en helt ny skærmteknologi døbt 3D-Touch.
Med 3D-Touch kan de nye iPhones mærke hvor hårdt du presser på skærmen, hvilket giver nye muligheder for genveje og funktioner i både Apples og tredjeparts-apps.
I mobilsidens test, som du kan læse her, er der derfor også generel begejstring over den nye iPhone.
iPhone 6S og 6S Plus kommer i fire farver, sølv, space gray, guld og rosaguld samt tre lagerstørrelser: 16, 64 og 128 GB.
iPhone 6S vil få salgsstart den 9. oktober, men du vil kunne forudbestille den allerede fra i aften kl 00.01.
Få den bedste pris på mobilpriser.dk
Sony Xperia Z5
Sonys andet kapitel i Z5-trilogien står til en snarlig debut. Sony bygger videre på fire generationer af vandtætte Z-telefoner, men får sidste generation til at skille sig ud med et flotteres design, bedre kamera , fingeraftrykslæser og fintunet processor.
Den deler samme octa-core platform som Xperia Z3+, men den er nu tunet til at bedre at tøjle varmen fra den hidsige processor.
Kameraet byder også på et løft fra 20 til 23 megapixels der kan fokusere på bare 0,03 sekunder, mens frontkameraet nu tager selfies på op til 5,1 megapixels.
Xperia Z5 forventes at komme i forretningerne omkring midten af september til en vejledende pris på 5.499,- kroner. Xperia Z5 fås i sort, grå, guld og flaskegrøn.
Få den bedste pris på Xperia Z5 på mobilpriser.dk
Motorola Moto X Style
Der skulle gå et par måneder før Motorolas absolutte flagskib, Moto X Style, skulle komme til Danmark. Men nu er den at finde på hylderne i de danske teleforretninger.
Med Moto X Style får du en stormobil på 5,7 tommer Quad HD skærm, med et stærkt kamera på 20 megapixels, en octa-core processor og 3GB RAM.
Læs også: Motorola lancerer elegant Moto X Style og billigere Moto X Play
Mobilen leveres med (næsten) rendyrket Android og et væld af forskellige finishes.
Find den bedste pris med mobilpriser.dk
Huawei Nexus 6P og LG Nexus 5X
Sidst på måneden kan Google to nyligt lancerede Nexus-telefoner lige akkurat nå at lande hos de danske forbrugere.
Begge telefoner byder på den nyeste Android version fra Google: 6.0 Marshmallow.
Vælger du den mindre Nexus 5X, får du en 5,2” Full HD skærm ledsaget af en Snapdragon 808 hexa-core processor, mens den større Huawei Nexus 6P får 5,7” Quad HD storskærm og en Snapdragon 810 octa-core til at drive Google nyeste software frem.
Begge byder på en fingeraftrykslæser på bagsiden og et kompetent kamera på 12,3 megapixel som er fintunet til at give gode resultater i lavt lys.
Prisen på LG Nexus 5X vil starte ved 3.690 kr. for 16GB, mens Huawei Nexus 6P vil handles for 4.999,- for 32GB.
Læs også: Google Nexus 5X og 6P: Dansk pris og tilgængelighed