Dolby forbedrer lyd og videooplevelser hos LG

Senere i år bliver lydoplevelsen i LG's mobiler hørbart bedre.

Dolby forbedrer lyd og videooplevelser hos LG

LG og Dolby Laboratories har indgået en aftale, der gør LG til den første mobilproducent med indbygget Dolby Mobile lydteknologi i deres telefoner.

Dolby Mobile vil gøre lydkvaliteten i videoer og musik meget bedre i LG’s mobiltelefoner. Teknologier som Mobile Surround, Sound Space Expander, Natural Bass, Graphic EQ og Sound Level Control vil forbedre alle de lydoplevelser, som mobiltelefonen kan give brugeren.

  – "Vi mener, at denne teknologi vil øge lydkvaliteten på multimedia-telefoner, og forventer at Dolby Mobile vil skabe en ny trend i mobilindustrien", fortæller Skott Ahn, topchef i LG Electronics Mobile.

Dolby bliver integreret i alle kommende topmodeller og multimedia-telefoner fra fjerde kvartal.