Det er knap 2 uger siden, at den hypede iPhone 3G kom på markedet og siden er efterspørgslen steget. Den er steget så meget, at ivrige købere på eks. eBay byder mere end 1.000 dollar – eller omkring 5.000 kroner, skriver Magasinet Computerworld.
Der er sågar en ivrig køber, som har budt 2.325 dollar – omkring 11.200 kroner.
Flere leverandører i bl.a. USA og Storbritannien kan ikke følge med den store efterspørgsel på iPhone 3G, der er lanceret i 20 lande.
Sælgerne på eBay annoncerer med, at iPhonen ikke er låst, og det betyder, at den kan fungere hos alle mobiludbydere.