Eksklusiv iPhone 7 udkommer i billigere variant
Dengang iPhone 7 udkom, benyttede Apple lejligheden til at introducere en ny eksklusiv finish i form af den højglanspolerede ’Jet Black’ variant.
Telefonen var svær at opdrive ved salgsstart, og den kunne udelukkende bestilles med de dyrere 128 og 256GB lagerstørrelser til henholdsvis 6.699 kroner og 7.599 kroner.
Med lanceringen af iPhone 8, bliver den unikke finish dog nemmere at få fingrene i. Dels har iPhone 7, som de øvrige iPhone-modeller, fået en prisreduktion på 900 kroner – men en prisvenlig introvariant med 32GB lager er nu også føjet til programmet, mens 256GB versionen udgår.
Se også: Her er Apple iPhone 8 og 8 Plus
Debutprisen lyder derfor på 4.899 kroner for iPhone 7 i Jet Black, mod 6.699 kroner forrige år – ganske vist ekviperet med 128GB lager fremfor 32GB.
Er du interesseret i den større Plus-model, er besparelserne også at finde i den serie. Her debuterer 7 Plus i Jet Black til 5.999 kroner, mens 128GB modellen løber op i 6.899 kroner.
Besparelserne kommer i forbindelsen med en større runde prisjusteringer i Apples line-up i kølvandet på iPhone 8 og X’s introduktion. Du kan læse alt om de nye priser her.
De nye priser og den dyre variants forsvinden, betyder samtidig, at noget eksklusiviteten ved den unikke finish forsvinder – den er nu en farvevariant på lige fod med Apples øvrige iPhone 7 modeller.
Læs også: Apple iPhone X – supermobilen til det næste årti
Mere nyt om iPhone
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 13/9/2017 fulgte vi historien op med nyheden Prisfald i iPhone-lineup: her er de nye priser – Du finder artiklen her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..