Foldbar iPhone lækket i video

Når iPhone 18 Pro og 18 Pro Max lanceres præsenteres også Apples første foldbare mobil, men angiveligt er designet på iPhone Fold allerede afsløret.

Foldbar iPhone lækket i video

Den kendte YouTuber Jon Prosser har netop delt en video, der viser designet på Apples længe ventede iPhone Fold. Det sker midt i en dramatisk retssag, hvor Apple anklager ham for at stjæle forretningshemmeligheder.

Se også: Læs alt om Apples første foldbare mobil

Designet på iPhone Fold lækket i video

Selvom Apple har sagsøgt Jon Prosser for tidligere at have lækket detaljer om det nye “Liquid Glass”-design i iOS 26, stopper det ham ikke. Juleaften udgav han en video med detaljerede billeder af det, han påstår er den endelige iPhone Fold (der måske får navnet iPhone Ultra).

Designet på Apples foldbare mobil minder om Googles Pixel 10 Pro Fold og Samsung Galaxy Z Fold7, hvor den på forsiden har en 5,5-tommer skærm. Når du åbner mobilen, folder en kæmpe 7,8-tommer skærm sig ud.

Apple har angiveligt løst det største problem ved foldbare telefoner. Ved hjælp af flydende metal i hængslet og en særlig metalplade skulle skærmen være helt glat uden den klassiske “rille” i midten.

Mobilen er kun 9 mm tyk, når den er klappet sammen, og blot 4,5 mm i udfoldet tilstand. Det gør den til en af de tyndeste foldbare enheder nogensinde.

Se også: Bedste foldbare telefoner til prisen

Se video herunder, hvor designet på iPhone Fold angiveligt bliver afsløret:

Uden Face-ID?

Ifølge lækket tager Apple en overraskende beslutning for at spare plads. Den velkendte ansigtsgenkendelse (Face ID) bliver droppet til fordel for Touch ID. Fingeraftrykslæseren bliver i stedet bygget direkte ind i power-knappen øverst på telefonen.

Rygterne peger på en startpris mellem 2.000 og 2.500 dollars. Det betyder, at den i Danmark nemt kan lande på over 22.000 kroner, når afgifter og moms er lagt oveni.

Se også: De absolut bedste iPhones

De bedste foldbare mobiler i 2025

Hvilke foldbare mobiler er de bedste lige nu? Se de absolut bedste foldbare mobiler her.