Forbrugernes dom: Vil hellere have den mindre iPhone 6
Ny rapport fra amerikansk analyseinstitut peger på succes til iPhone 6 – på bekostning af den større og dyrere iPhone 6 Plus.
Analyseinstuttet Consumer Intelligence Research Partners (CIRP) indsamlede amerikanske tal for iPhonens debutmåned siden salgsstarten den 19 september. Og iPhone 6 er her den store vinder.
Se også: Top 10 mobiler i oktober
Med en skærm på 4,7” er iPhone 6 betragtelig mindre end iPhone 6 Plus med sit 5,5” display. Prisen er samtidig lavere, hvilket var med til at overbevise køberne til at foretrække den mindre variant.
Den mindre 6’er tegner sig alene for 59% af iPhone salget, mere end dobbelt så meget end iPhone 6 Plus som tager 26% af salget. I forhold til forrige år betyder det en fremgang på 7 procentpoint, hvor den dengang nylancerede iPhone 5s tegnede sig for en andel på 52%, mod henholdsvis 25 og 22 procent til iPhone 5C og 4S.
I dag tegner de mindre iPhones sig for 15 procent tilsammen, med 9% til iPhone 5S og 6% til iPhone 5C.
Kun til trofaste iPhone-ejere
De seneste CIRP-tal tyder på at Apple ikke formår at tiltrække nye kunder ind i deres økosystem, for selvom de nye iPhones sælger som aldrig før, er det sværere end tidligere at få overbevist Android eller Windows-forbrugere til at skifte lejr. I september 2013 udgjorde 37% af køberne nye iOS-brugere, hvor tallet i år er styrtet til 18%. Dermed er det hovedsagligt trofaste iPhone-ejere der repræsenterer 5 iPhone 6 (Plus) køberne.
Læs også: Apple iPhone 6 Plus – Større end nogensinde [TEST]
Samtidig er gennemsnitslager fordoblet til 48GB, mod 24GB sidste år. Det tegner et profil af iPhone 6 købere, som forbrugere der søger mod en lidt større skærm og som ønsker langt mere lagerplads.
iPhone 6 Plus – et flop?
De amerikanske forbrugeres modtagelse af den større iPhone kan ses som problematisk. Dels formår den større telefon ikke at overbevise nye brugere ind i folden, men klarer sig samtidig relativt dårligere i forhold til iPhone 6 end sidste års 5C gjorde i forhold til 5S.
De kedelige tal skal dog ses i lys af de kun baseres på det amerikanske marked, hvor de såkaldte ’phablets’, hybrider mellem telefoner og tablets ikke finder samme indpas som i de asiatiske markeder.
CIRP-undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer indsamlet under den første salgsmåned for Apple iPhone 6. Du kan hente rapporten her.