Fusk med pressefotos: Xiaomi Mi Mix er ikke ‘kantløs’
Den kinesiske smartphoneproducent Xiaomi overraskede alt og alle i går, da den lancerede en 6,4” stor konceptsmartphone med et ganske usædvanligt design – nemlig et ’kantløst’ af slagsen, som Xiaomi selv omtaler det.
Oven på eventen, hvor også en Xiaomi Mi Note 2 blev afsløret, fulgte en lang række pressefotos. På disse ses et design, hvor der praktisk talt ingen kant i siderne og i toppen er, men en front fuldstændigt dækket af skærmpanelet med undtagelse af bunden, hvor frontkameraet og andre teknologier er gemt. Dermed er hele 91,3 % af overfladearealet på Xiaomi Mi Mix dækket af skærm.
Læs også: Xiaomi MIX – en topmobil der helt dropper kanterne
Sidenhen har flere medier taget et nærmere kig på telefonen, og her viser det sig, at det måske er en sandhed med modifikationer, at designet er ’kantløst’ – eller ’edgeless’. Flere hjemmesider, bl.a. taiwanesiske PCPOP, og videoer fra bl.a. YouTube-brugeren MKBHD viser ganske tydeligt, at det kantløse design ikke tager sig nær så imponerende ud som det er tilfældet på Xiaomis pressefotos.
Der er ganske enkelt en markant tykkere og tydeligere kant end hvad Xiaomi vil have dig til at tro. Det sagt er det stadig ganske imponerende hvad den sjettestørste producent i verden har formået at skabe – især den kinesiske pris på hvad der svarer til kun 3.500 kroner taget i betragtning.
Huawei redigerede kanterne væk fra P8
Det er ikke første gang, at en kinesisk producent bliver snuppet i at fuske med pressebillederne. Til en vis grad bliver der formentlig manipuleret med de fleste pressefotos af smartphones på den ene eller anden måde.
Læs også: Hovsa! Huawei billedmanipulerer Huawei P8’s kant væk
Huawei kom dog i problemer, da producenten i april 2015 lancerede P8, hvor kanterne på magisk vis ikke var til at finde på pressebillederne af telefonen. Her adskilte pressebillederne sig også væsentligt fra det faktisk produkt, men ikke lige så markant som med Xiaomi Mi Mix.
Videre om temaet
Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 25/10/2016 kørte vi en opfølgning med en artikel med tematikken Xiaomi MIX – en topmobil der helt dropper kanterne – Du kan læse det videre forløb her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..