Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 2 – nye foldbare fra Samsung på vej
Samsung har lavet en hel del om på deres typiske lanceringstidspunkter i løbet af året, hvorfor vi få nyeste Galaxy S-serie lanceret tidligere end normalt. Og det betyder dermed også, at Samsung forventes at lancere deres nye foldbare telefoner tidligere end normalt. Allerede til juli forventes Samsung klar med Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 2.
Galaxy S21-serien blev lanceret over en måned tidligere end normalt, hvilket har efterladt os helt forvirret. Hvornår kommer så Samsungs andre telefoner i 2021? Galaxy Note 21 ved vi endnu ikke mere om, men nu dukker nyt op omkring Samsungs kommende foldbare telefoner.
Læs også: Voldsomt prisfald på den foldbare Samsung Galaxy Z Fold 2
Galaxy Z Fold 3 og Z Flip 2 kommer til juli
Et koreansk medie har nu kunnet afsløre, at de to nye foldbare telefoner fra Samsung kommer allerede til juli. Hvis du ikke er helt up-to-date med Samsungs foldbare modeller, så kommer her en kort beskrivelse. Z Fold-serien er den store telefon, som foldes ud til en lille tablet med en skærm lige under 8 tommer. Foldet sammen har den nyeste model en skærm på 6,2 tommer. Z Flip-serien er noget anderledes og minder mere om den klassiske klaptelefon, hvor skærmen er indeni. En lille skærm uden på giver de vigtigste notifikationer, men den klappes ud ved brug.
Se også: Samsung-telefoner får nu sikkerhedsopdateringer i fire år
Nyt i Galaxy Fold 3 og Flip 2
Der er ikke mange lækkede informationer om de kommende foldbare telefoner, men lidt er der dog. Her bliver der talt om en LTPO-skærm, men frontkamera gemt væk under skærmen samt et lidt mindre batteri på 4.380 mAh. Det kunne dermed tyde på, at Samsung vil gøre Fold 3 tyndere. Og det vil være en ganske velkommen ændring, da nuværende Fold 2 er lidt af en krabat i sammenfoldet tilstand. Indersidens skærm skulle angiveligt også være skrumpet en lille smule, fra 7,6 til 7,55 tommer. Hvad der er mest interessant er, hvordan Samsung denne gang vil gribe designet an. Vil forsidens skærm på Fold 3 minde mere om en traditionel mobiltelefon? Det må tiden vise.
Vi følger selvfølgelig med i nyheder omkring Samsungs foldbare telefoner, og serverer dem til jer hurtigst muligt.
Se også: Sammenlign kvalitet og pris på Samsung
Fortællingen fortsætter
Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. 17/3/2021 gik vi videre og publicerede artiklen om Folk, der køber en iPhone, køber oftest en iPhone igen – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..