Gigantiske batterier: Flagskibsmobiler får mindst 7.000 mAh
I en længere periode har flagskibsmobiler i Android-verdenen budt på batterier op til 5.000 mAh. Men det ændrer sig i år, hvor batterikapaciteten kan komme over 7.000 mAh.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Større batterier, men samme større mobiler
Vi har allerede set eksempler på nye mobiltelefoner i 2025 med disse nye batterier med silicium, blandt disse er OnePlus 13 med 6.000 mAh batteri.
Men udviklingen vil fortsætte i løbet af året, hvor modeller senere på året vil have endnu længere batteritider.
Den nye batteriteknologi har muliggjort en meget højere energitæthed sammenlignet med traditionelle litium-ion-batterier. Det har sat gang i et kapløb blandt de kinesiske producenter, som forsøger at proppe så mange milliampere timer (mAh) ind i battericellerne som overhovedet muligt.
Det er dog samtidig vigtigt, at telefonerne ikke bliver hverken større eller tungere på grund af de større batterier, men kan fastholde nogenlunde samme dimensioner.
Ifølge et nyt rygte fra Kina vil denne udvikling fortsætte hele året, hvor vi mod slutningen af året, kan nå batterikapaciteter på over 7.000 mAh.
Dette bliver i næste generation af flagskibsmobiler, der drives af kommende chipsæts som MediaTek Dimensity 9500 og Qualcomm Snapdragon 8 Elite 2.
Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen
Samsung og Apple er bagud
Det er dog indtil videre kun de kinesiske smartphoneproducenter, som har adgang til disse nye batterier. Det betyder, at Samsung og Apple, som lige nu er verdens største smartphoneproducenter, begynder at sakke bagud.
Samsung forventes tidligst fra næste år, at kunne lancere mobiltelefoner med de nye batterier.
Se også: Se bedste tilbud på brugte iPhones
Perspektivering
Er du på jagt efter en af de bedste mobiltelefoner på markedet i dag, med hurtigste ydeevne, bedste skærm og bedste kamera? Her kan du se de fem absolut bedste mobiler i Danmark i dag.