Google lancerer billig Pixel 8a med AI-funktioner

Google lancerer en smartphonen Pixel 8a i Danmark. Den skal give danskerne adgang til AI-funktioner til en lavere pris end hos konkurrenternes topmodeller.

Google lancerer billig Pixel 8a med AI-funktioner

Google lancerede sidste år Pixel 8-serien af mobiltelefoner, Pixel 8 og Pixel 8 Pro. Nu kommer mellemklassetelefonen Pixel 8a, som samler nogle af de smarte funktioner fra Pixel 8-serien til en billigere pris.

Se også: De bedste priser på smartphones fra Google

Samme AI-funktioner som i Googles topmodeller

Den nye Google Pixel 8a er udstyret med Tensor 3, som er samme kraftfulde chipset, der sidder i resten af Pixel 8-serien. Forbrugerne får også adgang til de samme AI-funktioner til foto og video. De får adgang til følgende AI-funktioner:

AI-kamerafunktioner:

  • “Magisk viskelæder til lyd”: Fjerner forstyrrende baggrundslyde i videoer
  • “Magisk redigering”: Rediger billeder og objekter
  • “Bedste billede”: Justerer ansigter på gruppebilleder

Andre AI-funktioner:

  • “Tegn cirkel og søg”: Søg på information ved at tegne en cirkel om billedet
  • “Detaljeret visning” i Maps: Detaljeret rejseplanlægning

Læs også: Apple kommer med banebrydende AI-nyheder i år

Kraftfuldt kamera, lysere skærm og 7 års opdateringer

Googles Pixel-serie er kendt for at have gode kameraer. Det bliver også tilfældet med 8a. Den bliver udstyret med et hovedkamera på 64 megapixel hovedsensor og 12 megapixel ultravidvinkel. Frontkameraet er på 12 megapixel.

Telefonen har en 6,1 tommer OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed. Google Pixel 8a kommer i to versioner, som begge har 8 GB RAM: Én med 128 GB lagerplads og en med 256 GB lagerplads.

Google Pixel 8a udmærker sig ved at få både Android-opdateringer og sikkerhedsopdateringer i hele 7 år. Det er på niveau med topmodellerne Pixel 8 og Pixel 8 Pro.

Billeder af Google Pixel 8a

Google Pixel 8a: Dansk pris og tilgængelighed

Google Pixel 8a med 128 GB lagerplads koster 4.299 kroner, mens Pixel 8a med 256 GB lager koster 4.799 kroner.

Google Pixel 8a kan forudbestilles fra i dag via Google Store og andre forhandlere. Telefonerne kan købes i de danske butikker tirsdag den 14. maj.

Google Pixel 8A: Specifikationer

Skærm 6,1″ OLED (1.080 x 2.400 pixels)
120 Hz opdateringshastighed
Op til 1.400 nits (HDR)
Op til 2.000 nits (maksimal lysstyrke)
Mål og vægt 152,1 x 72,7 x 8,9 mm
188 gram
Batteri og opladning 4.492 mAh
Mere end 24 timers batteritid
Trådløs opladning (Qi)
Hukommelse og lagerplads 8 GB LPDDR5x RAM
128 GB eller 256 GB UFS 3.1-lagerplads
Processorer Google Tensor G3-SoC
Titan M2-sikkerhedsmodul
Kamera på bagsiden 64 megapixel vidvinkelkamera
0,8 μm pixelbredde
ƒ/1,89 blænde
optisk og elektronisk billedstabilisering13 megapixel ultravidvinkelkamera med 120 graders synsfelt
1,12 μm pixelbredde
ƒ/2,2 blænde
Frontkamera 13 megapixel
1,12 μm pixelbredd
ƒ/2,2 blænde
Fast fokus
96,5 grader synsfelt med ultravidvinkel
Sensorer Nærhedssensor, lyssensor, accelerometer, gyrometer, magnetometer og barometer
Andet 7 års Android-opdateringer og 7 års sikkerhedsopdateringer
Fingeraftrykslæser under skærmen
Stereohøjtalere
Dual-SIM
USB Type-C

Se også: Google lancerer Circle to Search – ny form for Google-søgninger