Google viser Pixel 8 og Pixel 8 Pro frem

Google har netop vist deres to kommende Pixel 8 og Pixel 8 Pro frem. Se video af Pixel 8 og de seneste rygter om priser og specifikationer.

Google viser Pixel 8 og Pixel 8 Pro frem

Vi nærmer os Googles lanceringsevent for Pixel 8-serien, der er to af årets mest ventede smartphones. I en ganske afslappet stil har Google netop vist de to telefoner frem i en video.

Se også: Test af nyeste smartphones

Sådan ser Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro ud

Typisk gør smartphoneproducenterne alt hvad de overhovedet kan, for at informationer om udseende, specifikationer og pris ikke lækkes på deres kommende smartphones. Men hos Google er tilgangen anderledes.

I stedet for at vente en lille måned til den officielle lancering af Pixel 8-serien, har de lagt en video på Youtube, der viser designet på de to kommende telefoner.

Dermed ved vi altså allerede nu, hvordan Pixel 8 og Pixel 8 Pro ser ud.

Ved første øjekast ligner de meget de nuværende Pixel 7 og Pixel 7 Pro, men der er forskelle at se. Først og fremmest er der farverne, der er nye.

Dernæst er der rammen omkring telefonerne, som denne gang af meget mere afrundede, hvilket gør give en forbedret komfort.

Pixel 8-serien: Specifikationer, pris og rygter

Pixel 8 og Pixel 8 Pro får 6,1 og 6,7 tommer skærme, hvor topmodellen har en LTPO-skærm med adaptiv opdateringshastighed.

De kommer begge udstyret med nyeste Tensor G3-chipset, op til 12 GB RAM, 4.950 mAh batteri for topmodellen og 4,485 mAh for den mindre.

De forventes at have et forbedret kamera, hvor Pixel 8 Pro får tre kameraer på bagsiden og Pixel 8 to kameraer.

De kommer begge med Android 14. Rygterne fortæller også, at Google vil oppe sig på softwareopdateringer. Angiveligt vil de sætte barren for opdateringer blandt Android-producenter, og kan ende med at tilbyde 5 år med Android OS-opdateringer.

Det kunne derudover tyde på, at Pixel 8-serien bliver dyrere end Pixel 7-serien var. Du kan læse mere om priserne på Pixel 8 og 8 Pro her.

Se også: Laveste priser på Google Pixel

Google forventes også at løfte sløret for nye Pixel Buds og et Pixel Watch 2 til eventet den 4. oktober.

Læs også: Prisfald: Se tilbudspriser på Pixel 7A, 7 og 7 Pro