Guide: Efterårets bedste high-end smartphones

Her er de bedste smartphones du kan få - uanset prisen

Guide: Efterårets bedste high-end smartphones

For mange er smartphonen nok det stykke elektronik som bliver brugt allerflittigst. Visse studier tyder endda på, at vi i snit tjekker mobilen over hundrede gange dagligt.

Derfor giver det mening, at forkæle sig selv med det bedste mobilmarkedet har at byde på, hvis man er flittigt mobilbruger.

Mobilsiden.dk samler derfor her de bedste bud på en toptelefon for efteråret.

Se også:  Guide: Efterårets bedste telefoner i mellemklassen

Apple iPhone 7
iPhone 7 er stærkere end nogensinde. Foto: Mobilsiden.dk

Apple iPhone 7 og 7 Plus

Apples nyeste iPhone er ikke perfekt – men den er alligevel det bedste som selskabet har leveret i lang tid.

Designet er her på ingen måder revolutioneret, iPhone 7 kan faktisk ligne sin forgænger til forveksling. Men ser du på hvad iPhone 7 byder på under overfladen, er der en del at synes om.

iPhone 7 er, som noget nyt for Apple, nærmest vandtæt. Den er designet til at holde vandet ude i mindst en halv time under en meter vand.

De største landvindinger er dog at finde i selve komponenterne. Batteriet er større end nogensinde, processoren er markedets ubestridt hurtigste og kameraet præsterer nu langt bedre når det bliver mørkt.

Apples iPhone 7 Plus byder samtidig på en interessant portrætfunktion der virker overbevisende – dog kun hvis der er lys nok på motivet.

Største ulempe i hverdagen vil nok være det manglende jack-stik. Har du endnu ikke opgraderet dit headset og hjemmets anlæg til en trådløs forbindelse vil det utvivlsomt skabe irritationsmomenter i hverdagen.

Apple iPhone 7 starter omkring 5.600 kroner for den mindste 32GB variant og løber op til heftige 8.200 kroner for den fuldt udstyrede iPhone 7 Plus med 256GB lager.

Køb den fordi:

  • Vandtæt
  • 3D Touch-teknologi
  • Glimrende kamera
  • Lynhurtig

Læs testen her.
Få den bedste pris her.

Huawei P9 Plus
Huawei P9 Plus byder på et udsøgt metaldesign. Foto: Mobilsiden.dk

Huawei P9 Plus

Plus-udgaven af Huaweis vellykkede P9 er fortsat et godt køb. Som sin lillebror forener den et yderst lækkert metaldesign med et velfungerende dobbeltkamera signeret af Leica.

Ydelsesmæssigt placerer den sig en tand under tenorerne fra Apple og Samsung – men det opvejes af, at prisen befinder sig på et væsentligt lavere prisleje. Og her får du ydermere 64GB lagerplads som standard – med mulighed for at udvide den med op til 256GB via et micro-SD kort.

Til slut byder Huawei P9 Plus på et flot storlærred på 5,5 tommer med 3D-touch funktioner. Det er der ingen andre Android-smartphones herhjemme der kan bryste sig af.

Køb den fordi:

  • God pris
  • Elegant metalkonstruktion
  • Leica-signeret kamera
  • Stærkt batteri

Læs testen her.
Få den bedste pris her.

Displayet på Samsung S7 Edge er stadigt fantastisk at se på

Samsung Galaxy S7 Edge

Apples ærkerival lancerede noget af en mobilbombe i foråret med den futuristiske Galaxy S7 Edge.

Her fik du et stort batteri, et flot, skarpt 5,5” display med buede kanter samt en processor der er med helt fremme -også den dag i dag.

Samsung Galaxy S7 Edge er samtidig mere vandtæt end iPhone 7 – uden at den behøver at være fri for hverken jack-stik eller micro-SD udvidelser.

Når man samtidig ser, at kameraet på 12 megapixels er mindst ligeså godt som Apples nyudviklede ditto er Samsung Galaxy s7 Edge klassens bedst køb – for debutprisen på 4.900 kroner er væsentlig lavere end hos Apples tilsvarende iPhone 7 Plus.

Køb den fordi:

  • Topydelse
  • Fremtidsdesign
  • Vandtæt
  • Superbatteri
  • Buet storskærm

Læs testen her.
Få den bedste pris her.

Google Pixel
Google måtte meget gerne begynde at sælge deres Pixel-smartphone herhjemme. Foto: Mobilsiden.dk

Dem du ikke kan få

Dette efterår er til gengæld også præget af, at flere eftertragtede toptelefoner slet ikke er at opdrive herhjemme. Et eksempel er Googles Pixel-telefoner. De imponerede på redaktionen, men sælges desværre kun drypvist til vildt opskruede priser herhjemme.

Samsung toptelefon Galaxy Note 7 så også lovende ud – men brandfarlige batterier satte en stopper for, hvad der potentielt kunne havde været årets smartphone.

Andre producenter har også spændende smartphones på programmet som danskerne må se længe efter. LG’s V20 og Huawei Mate 9 ser begge lovende ud på papiret – men ingen af dem er altså på vej til Danmark pt.

Historien følges op

Historien var ikke død. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 8/11/2016 publicerede vi en opfølgning med artiklen om Google Pixel: Den mest helstøbte Android-smartphone [TEST] – Du kan læse den her. Få også seneste nyt i sagen her.