Hack: Rigtigt tastatur til iPhone
En japansk iPhone-entusiast og hacker har på en "jailbreaket" iPhone fået installeret et softwareprogram, der gør det muligt, at bruge et almindeligt minitastatur. Han har fået lavet en overgang fra et almindeligt USB-stik til et iPhone-stik.
En ulempe ved at bruge det eksterne tastatur er, at skærmtastaturet stadigvæk vises på skærmen.
Hacken er fortsat på udviklerstadiet, så hvis du selv forsøger dette hjemme, skal du ikke forvente, at det fungerer godt, i hvert fald ikke foreløbig.
Ønsker du et fysisk tastatur tyder meget på, du skal have det på denne måde. Apple har umiddelbart ikke planer om at udvikle et.