HTC-løfte: Vil ikke droppe Beats Audio
HTC har ingen planer om, at stoppe med integrationen af Beats Audio-teknologien i selskabets smartphones.
Sådan lyder det klare budskab fra den taiwanske mobilproducent, skriver phandroid.com.
– “HTC er stærkt engageret i Beats Audio og inkluderer deres innovationer i vores produkter. Ethvert rygte om, at HTC ikke længere vil integrere Beats Audio i sine produkter, er kategorisk forkert,” lyder det i et statement.
Reaktionen kommer efter sidste uges rygter om, at HTC har en ny strategi klar i kampen om at komme tilbage i toppen af smartphone-markedet. Det skulle blandt andet inkludere en “væsentlig prisreduktion” på samtlige modeller plus en nedskæring af brugen af Beats Audio i forsøget på at reducere omkostninger.