HTC One kommer i Silver og Black – men er også spottet i rød
Alle lækkede billeder før eventen viste HTC One i Silver eller Black, og det var også de to farver, som blev offentliggjort af HTC under deres præsentation.
Men nu viser det sig, at den også er spottet i en rød farve på den globale engelske side htc.com. Det skriver Pocketnow.com.
Desværre ser det ikke ud til, at den røde farve er tiltænkt det danske marked – i hvert fald ikke i første omgang. Den er nemlig ikke vist på den danske hjemmeside htc.com/dk.
Du kan se et billede af den røde model herunder.
HTC har oplyst overfor Mobilsiden.dk, at telefonen kommer i de omtalte farver Silver og Black.
