Huawei er verdens største smartphoneproducent for første gang

For første gang i ni år er det hverken Samsung eller Apple, men derimod Huawei, som har solgt flest smartphones i et enkelt kvartal.

Huawei er verdens største smartphoneproducent for første gang

Coronakrisen ramte smartphoneproducenterne hårdt, men det gik mere ud over nogle end andre. En af dem, som slap bedre fra coronakrisen, er Huawei, som netop har opnået lidt af en milepæl.

For første gang er Huawei den producent, der har solgt flest smartphones i løbet af et kvartal. Det er første gang i ni år, at en anden producent end Samsung eller Apple er størst i løbet af et helt kvartal.

Huawei solgte ifølge dugfriske tal fra analyseinstituttet Canalys i andet kvartal 2020 55,8 millioner smartphones, hvilket er er en lille tilbagegang på 5 % i forhold til samme kvartal sidste år.

Den relativt beskedne tilbagegang skyldes, at det lykkedes Huawei at øge salget i hjemlandet med 8 % trods coronakrisen, mens salget i resten af verden til gengæld faldt med hele 27 %. Det er altså succesen i Kina, der er skyld i, at Huawei nu kan kalde sig verdens største smartphoneproducent – i hvert fald foreløbig indtil næste kvartalopgørelse.

For første gang har Huawei overgået Samsung i antal solgte smartphones i løbet af et kvartal (Foto: Canalys).

Det er normalt Samsung, der kan kalde sig den bedst sælgende smartphoneproducent. Men coronakrisen tog rigtig hårdt på den sydkoreanske producent, hvis globale salg dykkede med hele 30 % i forhold til samme periode året før. Det svarer til, at Samsung fik solgt 53,7 millioner smartphones – altså 2,1 millioner færre end Huawei i perioden 1. april til og med 30. juni 2020.

Antal solgte smartphones (Huawei) 2019
Q1
2019
Q2
2019
Q3
2019
Q4
2020
Q1
2020
Q2
Kina 51 % 64 % 62 % 59 % 61 % 72 %
Resten af verden 49 % 36 % 38 % 41 % 39 % 28 %

Huawei er, ikke overraskende, begejstrede for resultatet:

”Vores forretning har udvist en enestående modstandsdygtighed i disse vanskelige tider. Midt i en periode med hidtil uset global økonomisk afmatning og udfordringer er vi fortsat med at vokse og fremme vores førerposition ved at tilbyde forbrugerne innovative produkter og oplevelser,” siger Yin Lin, direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.”

Læs også: Huawei mister vigtig leverandør af Kirin-chipsets

Mere til stoffet

Vi følger op med den seneste udvikling. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. 29/7/2020 samlede vi op på historien og publicerede nyheden; Xiaomi-patent: Gem dine trådløse earbuds direkte i smartphonenKlik her for at åbne artiklen.. Seneste nyheder om Smartphone ser du her..