Huawei fortsætter væksten: Sidder nu på 15 % af salget i Danmark
Huawei har i dag præsenteret dets årsregnskab for 2017, og det må siges at se godt ud – igen. Huawei er nemlig kommet ud af 2017 med et øget salg af smartphones på 32 % i forhold til 2016. 153 millioner smartphones solgte Huawei sidste år i forhold til omkring 116 millioner i 2016.
Huawei omsatte for 578 milliarder kroner i 2017, hvilket er 15,7 % højere end i 2016, hvor der blev omsat for 485 milliarder kroner. I 2017 endte Huawei med et overskud på 44,3 milliarder kroner: 28,1 % højere end i 2016, hvor overskudet var på 34,6 milliarder kroner.
I en tid hvor smartphonemarkedet er fuldstændigt mættet og væksten nærmest er gået i stå, er det altså lykkedes Huawei at fortsætte en flot vækst.
Markedsandel på 15 % i Danmark
Det viser sig endnu tydeligere på det danske marked, hvor Huawei fortsat stormer frem. I Danmark har Huawei også lavet ny salgsrekord, men melder ikke om de præcise salgstal. I hvert fald oplyser producenten, at markedsandelene i Danmark nu er oppe på 15 %. Det vil sige, at lige knap hvert syvende solgte smartphone i Danmark i 2017 var en Huawei.
Til sammenligning havde Huawei en markedsandel i Danmark på sølle 3,1 % for tre år siden, og ved et halvårsregnskab i 2016 lå markedsandelene i Danmark lå på 8,6 %. Huawei stjæler med andre ord markedsandele, så det virkelig gang mærkes. I første halvår af 2017 steg Huaweis markedsandel hele 70 % og nåede op til 14,8 % – næsten samme niveau som i dag – et halvt års tid senere.
“Vi har solgt flere smartphones i 2017, end vi nogensinde har gjort i Danmark. Det er vi lykkedes med, fordi vi kender brugernes behov og investerer kraftigt i innovation og design. Samtidig har vi fået endnu bedre fat i highend-markedet,” siger Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark.
Læs også: Huawei-salget eksploderer i Danmark
Huaweis øgede tilstedeværelse i Danmark kan også mærkes hos teleselskaberne. Huawei står nemlig bare flere bestsellere hos nogle af de største danske teleselskaber.
”I januar og februar i år var Mate 10 Lite den bedst sælgende smartphone hos Telia, mens Huawei P10 var bedst sælgende hos TDC i januar,” siger hun.