Hver anden nye smartphone under juletræet var en iPhone

Apple iPhones har stået højt på ønskelisten i år. Hver anden julegave bestående af en smartphone er nemlig en iPhone.

Hver anden nye smartphone under juletræet var en iPhone

Apples iPhones er i høj kurs, og det kan afspejles i julegaverne, som er givet og taget i brug i år. Det Yahoo-ejede analyseinstitut, Flurry, har undersøgt, hvilke smartphones der er blevet aktiveret i juletiden og dermed givet i julegave. Helt konkret er der kigget i perioden 19. til. 25. december ved at hente data fra intet mindre end 780.000 forskellige apps.

Konklusionen er, at Apples iPhones fortsat er den store favorit, når det gælder mærke. Hele 49,1 % af alle smartphones aktiveret på verdensplan i juletiden er nemlig en iPhone. Selv om der er tale om en stor andel, er det et fald på 2,2 procentpoint i forhold til 2014.

Læs også: Apple dominerer julesalget

Det er nemlig ærkerivalen Samsung, der har snuppet mere eller mindre den andel, som Apple er fattigere i år. Det vil sige, at 19,8 % eller hver femte smartphone givet i juletiden er fra Samsung. På tredjepladsen findes overraskende Nokia, som står for 2 % af de nye smartphones. Til gengæld oplever finnerne et fald på hele 3 procentpoint siden sidste år. Derefter er LG og Xiaomi at finde på listen med henholdsvis 1,7 % og 1,5 %.

Analyseinstituttet har også fundet frem til en anden interessant tendens. Der er en stor vækst i antallet af de såkaldte phablets – altså store smartphones, som typisk har en skærm på 5” eller derover.

Hvor phablets kun udgjorde 4 % i 2013 og 13 % af alle nye smartphone-julegaver i 2014, er antallet nu eksploderet til hele 27 %. Dette er en tendens, som primært er drevet frem af Android-smartphones. Halvdelen af alle nye Android-smartphones er nemlig phablets, mens 65 % af iOS-enhederne er medium-smartphones.

Læs også: Så meget brugte danskerne mobilen juleaften

Tablets bliver der samtidig langet færre og færre over disken af, når de skal gives i julegave. Kun 18 % af alle formfaktorer (tablets og smartphones) udgøres af den store tavlecomputer i modsætning til knap en tredjedel i julen 2012.

Julegaver smartphones undersøgelse
Foto: flurrymobile.tumblr.com

Opfølgning på sagen

Fortællingens videre forløb. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 28/12/2015 fik historien nye ben at gå på med en ny vinkling på emnet Huawei stormer frem: 100 mio. solgte smartphones i 2015Klik her og læs den fulde artikel.. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..