iCam – årets mest sexede iPhone-tilbehør

Klips iPhone bag på iCam og få et fuldfedt kamera med udskiftelig optik. Desværre er det bare et koncept.

iCam – årets mest sexede iPhone-tilbehør

Det italienske designfirma ADR Studio Design And Communication har leget lidt med tanken om, hvordan et stykke kamera-tilbehør til iPhone ville tage sig ud, hvis det kom fra Apple.

Og sikke en tanke. Der er bestemt ikke sparet på krudtet: iCam har både indbygget pico-projektor, udskiftelig optik og mulighed for at at optage Full HD-video med 60 billeder i sekundet.

Som det ses på billedet er iCam designet, så iPhone kan klipses bag på kameraet. På billederne ses også designernes bud på iPhone 5, som iCam er designet til at fungere sammen med.

En iPhone 5 med aluminiumsbagside ligesom den seneste iPad. Om iCam fungerer uden iPhone melder fantasien ikke noget om.

Ifølge ADR skulle iCam-tilbehøret have følgende specifikationer:

 

– Unibody-design af aluminium
– Udskiftelig Apple-optik med iMount-låsesystem
– Front touch screen til selvportrætter og til micro-apps
– LED-blitz
– Pico-projektor
– SD UHS-i slot
– Siri-kompatibel
– Bevægelsesensor
– ISO 100 til 3200
– Full HD med 60fps
– 10.1-megapixel sensor
– Bluetooth
 

Jaja, så er det bare at håbe på, at der sidder en geschæftig Ole Opfinder et sted derude, der har mulighed for at realisere iCam. Han kunne i hvert fald skrive undertegnede på listen af interesserede kunder …

Mere til historien

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 1/12/2011 gik vi videre og publicerede nyheden AMOLED display bejler til iPhone 6 – Forstættelsen i sagen kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..