Intel-konkurrent tror på Intel smartphone-succes
Intel lancerede for nyligt den første processor, der kører i en Android telefon. Xolo X900 kører nemlig med en dual-core Intel Atom processor, og har fra starten fået rosende ord med sig, blandt andet fra Anandtech.
Men fremtiden for Intels processorer til smartphones og tablets har været noget betvivlende, men nu melder Intels største konkurrent ud, og siger direkte at Intel har en chance.
Det er ARMs direktør Warren East, der til Dow Jones fortæller at han forudser, at Intel i 2014 eller 2015 vil have processorer, i op imod 10 procent af alle smartphones på verdensplan.
Samtidig udtaler han dog også at han forventer at ARM vil have sin teknologi i op imod 20 procent af alle notebook PC’er på verdensplan, og vil altså tage højere markedsandele fra Intel end omvendt.