iPhone 12 har store problemer med ydelsen i spil

Det tyder på at iPhone 12 har store problemer med thermal throttling, og dette går voldsomt ud over spiloplevelsen. Spiller du mange spil på mobilen og overvejer en iPhone 12, så skal du vide dette.

iPhone 12 har store problemer med ydelsen i spil

To nye lækre iPhone 12-modeller er landet i butikkerne og lige om lidt kommer to mere. Når vi snakker om spil og iPhone 12, så er det sandsynligvis iPhone 12 Pro Max med den store skærm, som frister flest gamere. Men nye test af ydelsen og spiloplevelsen på iPhone 12 viser nu, at de påvirkes ekstremt meget af thermal throttling. Se de store problemer iPhone 12 har i spil -sherunder.

Der var skruet helt op for sammenligninger med de hurtigste Android-telefoner, da Apple præsenterede deres nyeste skud på stammen, iPhone 12 Pro. Med de nye modeller og den helt nyt A14 Bionic-chip lovede Apple, at “CPU og GPU er op til 50 procent hurtigere end de hurtigste chips fra konkurrenterne”. Det ser dog ikke helt ud til at være tilfældet. I nye test er iPhone 12 Pro nu blevet sammenlignet med flagskibs Android-telefoner, som Samsung Galaxy Fold 2 5G og Xiaomi Mi 10 Ultra, der fremviser problemer med iPhonens ydelse.

Læs også: Test af iPhone 12

Problemer med spil og varme i iPhone 12

Normalt imponerer Apple med markedets højeste ydelse i deres chipset, og på grund af iPhonens popularitet, så er selve spillene også ofte bedre optimeret til iOS. Men der virker til at være udfordringer med det nye A14 Bionic, som bliver meget påvirket af thermal throttling.

Problemerne med ydelsen i iPhone 12 opstår sammen med varme. Når enheden bliver for varm, så sættes CPU og GPU-ydelsen ned – det er meget normalt, men ikke i dette omfang. På iPhone 12 skrues så meget ned for ydelsen, at spil begynder at lagge/hakke. Det bekræftes med en efterfølgende test i Antutu, hvor scoren er langt lavere end inden enheden blev varm.

Antutu score inden spiltest
iPhone 12 571.768 point
Xiaomi Mi 10 Ultra 669.744 point
Efter 1 times spiltest
iPhone 12 458.859 point
Xiaomi Mi 10 Ultra 641.735 point

Xiaomi Mi 10 Ultra taber her omkring 4 procent ydelse, mens iPhone 12 går næsten 22 procent ned. Det er en voldsom forskel. iPhone 12 viser sig også at blive varmere end Xiaomi Mi 10 Ultra på bagsiden, efter 1 times spil – 45 grader på iPhone 12 mod 40-41 grader på Xiaomi Mi 10 Ultra.

Du kan se spiltesten på iPhone 12 og Xiaomi Mi 10 Ultra her:

Godt nok er iPhone 12 langt hurtigere til at åbne spillet Genshin, men i højeste grafk og i 60 fps, så er der problemer med ydelsen. Apple kan meget vel forbedre dette med softwareopdateringer, men der er endnu ikke nogen officielt udtalelse fra dem omkring dette.

Se også: De bedste alternativer til iPhone 12

iPhonen brugte mere batteri

I ovenstående test ses det samtidig, at iPhone 12 brugte en hel del mere batteri på gaming. Efter én times gaming gik den fra 100 procent til 58 procent – altså næsten en halvering. Til sammenligning gik Xiaomi Mi 10 Ultra gik fra 100 til 64 procent.

Læs også: Test af iPhone 12 Pro – Er der nok nyt i?

Er det bekymrende?

Det videre forløb i sagen

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Lasse Olsen gik videre med historien. 30/10/2020 blev bolden spillet videre med sagen; Samsung sælger igen flest telefoner – Huawei i stort fald i 3. kvartalKlik her for at åbne artiklen.. Se også seneste nyt om emnet her.