iPhone 13-bestillinger slår iPhone 12-tallene i Kina
For blot en lille uge siden præsenterede Apple sin nye iPhone 13-serie officielt. Udover lidt ny hardware og nye farver, lader der kun til at være tale om en mindre forbedring i forhold til iPhone 12. Der er ikke tale om en lige så gennemgående opgradering, som vi oplevede med iPhone 12 i forhold til iPhone 11. iPhone 13 kan mere ses som en ”S”-opgradering
Se også: Billig iPhone 13
Flere forudbestiller iPhone 13 end 12 i Kina
Der er tilmed dem, der synes, at iPhone 13-serien i det hele taget føles noget trist og glansløst, og at det skyldes et tab af know how i forbindelse med, at flere nøglepersoner på afdelingen for A-seriens chips har forladt Apple. Men det er alt samme spekulationer og tallene lyver ikke.
Ifølge de seneste rapporter fra South China Morning Post klarer iPhone 13 sig uventet godt i Kina, trods de ikke så imponerende opgraderinger. Faktisk er der allerede flere forhåndsbestillinger af iPhone 13-telefoner, end tilfældet var med iPhone 12 sidste år.
Tallene kommer fra Apples officielle butik på JD.com, hvor det siges, at kineserne allerede har bestilt flere end to millioner eksemplarer af iPhone 13. Det er 500.000 flere end iPhone 12. Men det er selvfølgelig blot en kilde i en region, der ligger bag tallene.
Det er stadigvæk muligt, at iPhone 13 i sidste ende sælger mindre end iPhone 12, men set i lyset af forhåndsbestillingerne ser det positivt ud for den nye iPhone 13.
Se også: Nyheder om iPhone 13