iPhone 17-serien udstyres med Samsungs bedste skærme
Samsung, som laver nogle ekstremt gode skærme til mobiltelefoner, er igen blevet leverandør af skærme til Apples kommende iPhones.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones
iPhone 17 får stor skærmopgradering
Nye lækkede informationer afslører, at Apple vil give iPhone 17 en stor skærmopgradering. Alle modeller i serien, både Pro og ikke-Pro, vil bruge Samsungs bedste skærme.
Ifølge en rapport fra Korea får alle iPhone 17-modeller Samsungs high-end OLED-paneler, selv i den billigste basismodel. Tidligere var det kun de dyre Pro-iPhones, der havde de bedste skærme.
iPhone 17 vil efter sigende have Samsungs M14 OLED-skærm, som teoretisk set kan nå op på 3.000 nits. Når det er sagt, vil iPhone 17 sandsynligvis ikke bruge panelets fulde lysstyrke. Dette kan nemlig være gemt til de to dyre modeller, iPhone 17 Pro og 17 Pro Max, der jo gerne skal have nogle fordele.
Dermed tyder det på, at Apple for første gang vil introducere adaptiv opdateringsfrekvens i skærmene på de to billige modeller – noget som Apple kalder ProMotion. Her får man en variabel opdateringshastighed fra 1-120 Hz, som får mobilen til at virke hurtigere og mere flydende.
Denne teknologi har i længere tid været tilgængelig på billigere Android-telefoner og har været en stor mangel i Apples to billigste premium-mobiler.
Der er alt i alt store ændringer i vente, når Apple slipper iPhone 17-serien løs, hvis man skal tro rygterne. Der kommer en ultratynd iPhone 17 Air, de får nyt design, hurtigere ydeevne, større batterier, Apples eget C1-modem og hurtigere opladning.
Se også: Brugte iPhones med garanti
Alternativer til iPhone 17
Bliver iPhone 17 Pro Max den bedste mobil i 2025? Den får konkurrence fra Google Pixel 10 Pro, Xiaomi 15 Ultra, Samsung Galaxy S25 Ultra og OnePlus 13.
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler