iPhone 17e får muligt lanceringstidspunkt

iPhone 16e er bare få uger gammel, men Apple arbejder allerede på efterfølgeren iPhone 17e, som kommer i starten af 2026.

iPhone 17e får muligt lanceringstidspunkt

Apple arbejder på en ny og mere prisvenlig iPhone, kaldet iPhone 17e, som ifølge troværdige læk fra den kinesiske forsyningskæde er ved at nå prøveproduktionsstadiet. Den nye model forventes at blive lanceret i slutningen af maj 2026 – dog er datoen endnu ikke bekræftet.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

iPhone 17e er langt i udviklingen

iPhone 17e bliver en efterfølger til iPhone 16e, der kom på markedet i februar 2025 til en pris fra 5.499 kroner. Den nuværende model byder på 6,1″ OLED-skærm, Face ID, A18-chip og USB-C-port – funktioner, der gør den til et stærkt bud på en billigere iPhone uden at gå alt for meget på kompromis med ydeevnen.

Apples strategi med “e”-modellerne er at tilbyde et nyt, mere overkommeligt alternativ midt i iPhone-årets livscyklus, frem for blot at lancere nye farver af eksisterende modeller – noget de har gjort tidligere. Det kan være med til at skabe ny forbrugerinteresse og en mere forudsigelig produktplan end den tidligere iPhone SE-serie.

iPhone 17e skal konkurrere med andre mellemklasse-smartphones fra kinesiske mærker som Xiaomi, Redmi og vivo, som ofte lancerer nye telefoner i samme periode.

Ifølge nye salgstal klarer den nye iPhone 16e sig rigtig godt, men den slår stadig ikke iPhone 16, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max i popularitet.

En mellemklassemobil til overpris

iPhone 16e er en mellemklassemobil, men en meget dyr en af slagsen. Med en vejledende pris fra 5.499 kr. er den flere tusinde kroner dyrere end konkurrenterne, der byder på en sammenlignelig kvalitet.

Det store spørgsmål er, om Apple med den kommende iPhone 17e vil hive en mere overkommelig pris op af hatten. Det må tiden vise, når den forventes lanceret i maj til næste år.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Perspektivering

I hvilke prisvenlig smartphone får man mest for pengene og hvilken er det bedste køb? Se de fem bedste mobiltelefoner til prisen her.

Er du udelukkende på jagt efter en iPhone? Se kan du se de bedste iPhones til prisen her.