Synes du også, at Apples originaludstyr er dyrt? Så vent, til du ser, hvad tyske Leica netop har hevet op af hatten.
Deres seneste satsning på mobilfotografering vil uden tvivl få de fleste til at spærre øjnene op.
Leica har nemlig lanceret et dedikeret kameragreb, der kan sættes på en iPhone – og et dedikeret app med et månedligt abonnement.
Et kameragreb til iPhone – til vanvittig pris
Det hæderkronede kameramærke Leica har lanceret LUX Grip Silver, som er et kameragreb til iPhone med MagSafe, fysisk totrinsudløser og et indstillingshjul.
Idéen er at give din iPhone en mere autentisk kamerafølelse, når du skal tage billeder og skyde video.

Det lyder lækkert, lige indtil man kaster et blik på prisskiltet. Grebet koster nemlig svimlende 300 euro – eller lige på den pæne side af 2.300 kroner.
Smider du det matchende læderetui oveni til 95 euro, runder du lynhurtigt 3.000 kroner for to stykker tilbehør.
Ikke nok med det, kommer produktet også med et abonnement på den medfølgende kamera-app, Leica LUX. Godt nok er første år ved køb af produktet gratis, men derefter er prisen cirka 60 kr. per måned eller 599 kroner årligt.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefonerBehøver verdens bedste kameramobil hjælp?
Appen lader dig lege med digitale linser og den berømte Magnum-fotograf Steve McCurrys farveprofiler.
Det er svært at få øje på den reelle målgruppe til et klodset kameragreb og en tredjepartsapp. iPhone 18 Pro er i forvejen kåret blandt klodens absolut bedste kameramobiler og kamerappen er voldsomt opgraderet med professionelle funktioner – i vores øjne er der absolut ingen behov for at bruge en tredjeparts app.
Bevares, det røde Leica-logo oser af prestige, men det lyder ærligt talt hverken smart eller praktisk.
Der kan umuligt blive langet mange af disse over disken – men stod du og manglede det, kan du nu købe det.
Læs ogsåDen store test: Disse er årets bedste mobiler i 2026