iPhone 5C sælger bedre end Samsung Galaxy S4
Apples iPhone 5C er blevet udråbt til et salgsmæssig flop, på trods af, at de officielle salgstal er en velbevaret hemmelighed hos Apple.
Alligevel er det ifølge AppleInsider lykkedes bloggeren J.M. Manness, at sammensætte nogle salgstal, der viser at Apple i fjerde kvartal solgte 51 millioner iPhones, hvoraf de 12,8 millioner angiveligt skulle være iPhone 5C.
Er disse tal ramt rigtige betyder det, at Apples flop-telefon, i fjerde kvartal af 2013 er solgt i flere eksemplarer end Samsung Galaxy S4, der nåede 9 millioner, skriver PhoneArena.
Også Windows Phone må se sig slået af Apples iPhone 5C. Nokia solgte i fjerde kvartal 8,2 millioner Windows Phones, og da Nokia anses for at stå bag 90 procent af alle Windows Phones, har hele platformen fået baghjul af en floppet Apple telefon.
Kilde: AppleInsider, PhoneArena