iPhone 7 smadrer Samsung Galaxy Note 7 i hastighedstest
Apple har i forvejen klaret sig imponerende godt over for Android-konkurrenterne, når det gælder multitasking og tungt arbejde med et væld af applikationer og spil kørende på én gang.
Sidste års iPhone 6s har således allerede slået Samsungs nyeste Galaxy Note 7, og nu sækker Apple tyk streg under, at den nye iPhone 7 med Apples A10 Fusion-processor er den hurtigste og bedste på markedet.
Læs også: iPhone 7 klarer droptest bedre end iPhone 6s
YouTube-kanalen PhoneBuff, som også står bag gårsdagens droptest mellem iPhone 7 og iPhone 6s, har nemlig sat den nye iPhone 7 op imod Samsungs topmodel, Galaxy Note 7.
Den, ikke alt for videnskabelige, test er ganske simpel. Så hurtigt som muligt skal en liste af 14 udvalgte apps, som findes både til Android og iOS, åbnes. Den første omgang giver en indikation af, hvor hurtige telefonerne er til at åbne og opstarte de enkelte apps og spil. Her spiller RAM, processor, lagerplads, styresytemerne og ikke mindst optimeringen af de enkelte apps alt sammen en rolle.
Et minuts tid inde i testen er forskellen mellem iPhone 7 og Samsung Galaxy Note 7 ikke usædvanlig stor, hvor det er iPhone 7, der er hurtigst og er cirka to apps foran Galaxy Note 7. Pludselig stikker Apples topmodel dog fra Samsungs, da turen kommer til appen ’lapse it’, hvor der skal renderes en timelapsevideo.
Blot 1 minut og 14 sekunder skulle iPhone 7 bruge på at drøne igennem de 14 apps, og nu er det en anden opgave, der skal mestres: at holde alle apps åbne i hukommelsen, så de ikke skal startes op helt forfra. Det kan nemlig være frustrerende især i spil og resultere i lange ventetider.
Læs også: Samsung pressede på for tidlig Note 7-lancering, men endte i krise
Det er en disciplin, som iPhone 7 i allerhøjeste grad mestrer med dens små 2 GB RAM. Alle 14 apps holdes kørende i baggrunden, og det betyder, at det kun tager iPhone 7 26 sekunder at fuldføre anden omgang. Den samlede tid er derfor 1 minut og 40 sekunder for iPhone 7.
Samsung Galaxy Note 7 halter håbløst efter iPhone 7
Mest bemærkelsesværdigt er, at Samsung Galaxy Note 7 på dette tidspunkt fortsat er i gang med første omgang. Hele 2 minutter og 4 sekunder skal der således gå for at åbne de samme apps én gang, som iPhone 7 altså var 50 sekunder hurtigere om. Først nu vil det vise sig, om Note 7’s 4 GB RAM dur til noget.
Brugere af Samsungs seneste topmodeller har tidligere døjet med en meget aggressiv RAM-styring, så det kun er relativt få apps og spil, der kan holdes kørende i baggrunden. Det samme ses med Note 7, hvor flere af de tunge spil skal indlæses forfra, og derfor er Samsung Galaxy Note 7 først færdig med hele testen efter 3 minutter og 14 sekunder – næsten dobbelt så lang tid som det tog iPhone 7.
Læs også: Første tests sluppet ud – så meget hurtigere er iPhone 7
Lige som flere benchmarktests har vist, drøner iPhone 7 altså af sted med uset høj fart, hvor ingen af Android-konkurrenterne længere kan følge med. Selv om specifikationerne på iPhone 7 måske ikke ser prangende ud, er historien altså en helt anden, når det gælder dagligt brug.
Den videre fortælling
Næste interessante artikel i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 8/9/2016 samlede vi op på historien og publicerede en sag med fokus på Sammenligning: iPhone 7 vs Samsung Galaxy S7 og Note 7 – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her..