iPhone-krigen allerede brudt ud
Når iPhone 3G S kommer på markedet i Danmark, er der modsat sidste år kamp om kunderne fra de tre teleselskaber som skal forhandle den.
Telia var de første der havde iPhone i Danmark, og de frygter ikke konkurrencen.
– “Vi har forberedt os rigtig godt udfra den store base af eksisterende kunder, samt vi har lavet nogle tiltag udfra vores erfaring fra iPhone-kunderne,” siger salgsdirektør i Telia Michael Bech til Computerworld.
Ved 3 gør de også klar til konkurrencen, og mener ligesom Telia og Telenor, at det kommer kunderne til gode – også økonomisk.
Men 3 mener, de er den rette udbyder for kunderne.
– “Vi føler, at iPhone nu er kommet til det netværk, hvor den hører til. Vi får mange reaktioner fra brugere, som glæder sig til at komme over på vores netværk,” siger Stine Green Paulsen kommunikationschef hos 3.