iPhones sender snart krypterede RCS-beskeder til Android-mobiler

Apple vil opgradere RCS-beskeder med end-to-end-kryptering, så iPhones og Android-mobiler kan sende sikre beskeder til hinanden.

iPhones sender snart krypterede RCS-beskeder til Android-mobiler

Apple lancerede sidste år RCS-beskeder på iPhone, som en af de nye funktioner i iOS18, som gør det muligt at sende smarte beskeder mellem iPhones og Android-mobiler. I år opgraderer Apple RCS-beskederne med end-to-end-kryptering.

Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones

Rich Communication Services eller RCS har eksisteret på Android-telefoner i mange år – også med end-to-end-kryptering. Nu kommer RCS-beskeder med end-to-end-kryptering endelig også til iPhones – samt iPad, Mac og Apple Watch.

“End-to-end-kryptering er en stærk privatlivs- og sikkerhedsteknologi, som iMessage har understøttet siden begyndelsen, og nu er vi glade for at have hjulpet med at lede en indsats på tværs af branchen for at bringe end-to-end-kryptering til RCS Universal Profile, der er offentliggjort af GSMA,« sagde Apples talsmand om sagen.

Se også: Top 5: Bedste iPhone til prisen

Perspektivering

Desværre er RCS-beskeder endnu ikke tilgængeligt i Danmark, selvom det har været muligt siden september 2024.

Ifølge de danske teleselskaber er de i dialog med Apple om det, men intet er endnu sket. Man finder derimod RCS-beskeder på iPhones hos udbydere i andre europæiske og ikke-europæiske lande.

Noget kunne derfor godt tyde på, at det er Apple, der er flaskehalsen. Flere teleselskaber bør understøtte RCS i de kommende måneder, men om det inkluderer danske teleselskaber, er uvist.

RCS er dog en af de mere interessante nyheder i iOS 18, da beskedstandarden vil fjerne mange af de begrænsninger, der hidtil har været, når iPhone-brugere og Android-brugere har kommunikeret med hinanden via SMS- og MMS-beskeder. Det er derfor også en skam for både iPhone- og Android-brugere, at funktionen endnu ikke virker i Danmark.

Læs mere om de mange fordele ved RCS.

Se også: Gør et kup – køb din iPhone brugt