Irland klar til iPhone
Irland bliver det næste europæiske land, som får iPhonen i handlen. Det sker den 14. marts, hvor teleselskabet O2 sætter den hypede mobil til salg.
De irere, som vil have fingre i iPhone, binder sig til abonnementet i 18 måneder, og de er ikke billige. Det billigste abonnement i Irland koster €45 om måneden (335 danske kroner), og inkluderer 175 minutters taletid, 100 sms-beskeder samt 1 GB data. Det dyreste abonnement koster €100 om måneden (750 danske kroner) og indeholder 700 minutters taletid, 250 sms-beskeder og 1GB data.
Selve iPhonen koster for en 8GB udgave €399 og den nye 16 GB €499.
Hvis de investerer i en 8GB iPhone og det billigste abonnement vil det koste dem omkring 9.000 danske kroner.
I midten af sidste uge oplyste Apple’s Chief Operating Officer Tim Cook, at Apple nu er på rette kurs, for at nå salget af de forventede 10 millioner solgte iPhones i løbet af 2008. Denne udmelding medførte efterfølgende til en stigning i Apples aktiekurs.