Kan din iPhone 4 holde til varmen?
Mobilsiden.dk har netop hørt fra Martin Nielsen, som er på ferien i Spanien med sin iPhone 4. Midt i en hyggestund ved poolen, giver mobilen op, og flytter sig ikke igen, før den har fået en køligere behandling.
– “Jeg lå ved poolen med mobilen i lommen, wifi tændt og hørte netradio. Pludselig slukkede den for alting og skærmens lys styrke gik helt i bund, hvorefter jeg kun svagt kunne se, hvad der stod. I skyggen konstaterede jeg så, at den var hamrende varm bagpå. Så varm at man næsten brændte sig”, fortæller Martin Nielsen far poolkanten.
På redaktionen anede vi ikke iPhone 4 havde en “jeg har det for varmt”-feature. Derfor er spørgsmålet – er det noget du har oplevet før? Smid en kommentar i feltet herunder.
Tak til Martin for tippet. Vi håber han får en god ferie – med eller uden iPhone.