Lækket billede viser Galaxy S8+ ved siden af Galaxy S8
I morgen er dagen, hvor Samsung endelig vil løfte sløret for deres nyeste flagskibsmodeller Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+
I den sidste tid har vi set en lang række lækkede billeder og videoer af de kommende telefoner, og nu er endnu et foto så dukket op i tipster-land. Denne gang fra Slashleaks.com
Denne gang viser billedet de to størrelser frem ved siden af hinanden og giver en rigtig god sammenligningsmulighed – såfremt det er de rette enheder naturligvis.
Se også: 15 knivskarpe billeder og video af Samsung Galaxy S8 lækket
Se også: Samsung Galaxy S8 prislæk: dyrere end først antaget
Mobilerne på billedet ligner dog alt det, vi har set og har lært om S8 indtil nu, og det bliver i den grad tydeliggjort, hvordan den nye skærm-ratio med det mere aflange display vil tage form.
Ifølge de seneste rygter vil den almindelige S8 få en 5,7 tommer skærm, mens den større S8+ bliver på 6,2”. Dog vil telefonerne, pga. af deres høje screen-to-body ratio, ikke føles så store – en stor skærm med en lille ramme så at sige.
Vi er rigtig spændte på at se, hvad Samsung bringer på banen i morgen når lanceringseventet går i luften klokken 17.00 dansk tid.
På Mobilsiden.dk vil vi naturligvis bringe alle nyheder fra lanceringen, så følg endelig med her på siden.
Læs denne: Specifikationer på Samsung Galaxy S8 og S8+ lækket