Længere batteritid: Android spotter strømslugne apps

Android-telefoner kan snart få bedre batteritid. En kommende funktion i Android gør det muligt at se apps, der sluger for meget strøm.

Længere batteritid: Android spotter strømslugne apps

Har du oplevet, at din Android-telefon pludselig er løbet tør for strøm, selvom du næsten ikke har brugt den? Det kan skyldes apps, der holder telefonen vågen og sluger strøm. Google er nu i gang med at løse problemet.

Se også: Test af de nyeste Android-telefoner

Længere og mere pålidelig batteritid på Android-mobiler

Med et nyt værktøj kan app-udviklere fremover se, om deres apps bruger unødvendigt meget strøm. Hvis en app holder telefonen vågen i mere end tre timer uden at være i aktiv brug, bliver den nu markeret.

Google samarbejder også med store mobilproducenter som Samsung for at sikre, at apps opfører sig ordentligt – ikke bare på enkelte telefoner, men på alle Android-enheder. Målet er klart: at gøre apps mere strømeffektive og dermed give din telefon længere batteritid – og ikke mindst gør batteritiden mere pålidelig.

Det nye værktøj er stadig i test, men det er første skridt i Googles langsigtede plan for at hjælpe både brugere og udviklere – så du slipper for at stå med en flad telefon midt på dagen.

Længere batteritid kommer vi også til at se i mobiltelefoner i år de nye silicium-kulstof-batterier, der har højere energitæthed, men ikke fylder mere end almindelige batterier.

Der ser altså ud til at være betydelige batteriforbedringer  – med hjælp fra både software og hardware – på vej til Android-telefoner i den kommende tid – endda uden at telefonerne bliver større og tungere.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på Android-telefoner

Perspektivering

Er du på jagt efter en ny Android-mobil, men er i tvivl om hvilken du skal vælge? I vores overblik over de bedste Android-mobiler er du hjulpet godt på vej.

Se de bedste Android-mobiler til prisen eller de absolut bedste Android-mobiler uanset pris.