LG Optimus Vu kommer nu til Danmark
LG Optimus Vu er den direkte konkurrent til Samsung Galaxy Note, og efter at have haft succes i østen, indtager den nu udvalgte europæiske markeder, heriblandt Danmark.
LG skriver i en pressemeddelelse, at enheden vil være tilgængelig for de danske forbrugere fra slutningen af september, til en vejledende udsalgspris på 4.490 kroner, og den kommer i farverne hvid og sort.
Til sammenligning koster Galaxy Note fra Samsung i skrivende stund 3.620 kroner.
Optimus Vu kommer med Nvidia Tegra 3 quad-core processor, 5,0 tommer IPS-skærm, 32 GB intern hukommelse, Android 4.0 samt otte megapixels kamera.
Hele pressemeddelelsen kan læses her.
