Skal du opgradere? Se de vildeste nye smartphones i 2026
I løbet af 2026 lanceres flere nye spændende mobiltelefoner, der ser ud til at kunne få ganske store opgraderinger.
Se de mest ventede mobiler, herunder både Android-mobiler og iPhones, der forventes lanceres i løbet af 2026.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
Hvilke forbedringer får topmobilerne i 2026?
Smartphonemarkedet gearer op til en usædvanligt intens runde i 2026, og det er fremragende nyheder for alle os med hang til ny teknologi. Vi står over for de største teknologiske spring i årevis, uanset om du sværger til Apple eller Android.
Forvent mærkbare forbedringer over hele linjen: Lynhurtig ydelse, konsol-agtig grafik, længere batteritid og markant hurtigere opladning. På Android-fronten har den nye Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor allerede sat baren tårnhøjt. Med 20 % hurtigere processorkraft og et boost til grafikken på 23 % er der lagt i kakkelovnen til en vild oplevelse, og AI-beregningerne har fået et massivt spark bagi med en forbedring på hele 37 %.
Vi forventer naturligvis, at både Apple og MediaTek svarer igen med deres egne slagkraftige chipsæt, der kan matche disse tal.
Batteri-revolutionen er her
En af de mest spændende tendenser er udbredelsen af silicon-carbon-batterier. Denne teknologi er lidt af en genistreg, da den gør det muligt at gemme markant mere strøm i telefonen uden at gøre den tykkere eller tungere. Indtil videre er det de kinesiske producenter, der fører an på denne front, men teknologien forventes at sprede sig til langt flere modeller i løbet af året.
2026 ser ud til at blive året, hvor smartphonen for alvor tager et mærkbart ryk fremad. Herunder får du overblikket over de mest ventede iPhone- og Android-topmodeller, vi glæder os til at se i 2026.
iPhone Fold / iPhone Ultra

Apple forventes endelig at træde ind i det foldbare segment i 2026 med den længe ventede foldbare mobil, iPhone Fold/iPhone Ultra.
Ifølge rygter får den et elegant design i stil med Samsung Galaxy Z Fold 7 med en stor, fleksibel 7,8-tommers inderskærm og en ydre skærm på omkring 5,5 tommer.
Den bliver angiveligt udstyret med Apples næste generations A20-chip bygget på 2 nm-teknologi, 12 GB RAM og op til 1 TB lagerplads.
Kameraopsætningen ventes at svare til iPhone 17-serien med to 48 MP-sensorer, og Touch ID kan vende tilbage, da der ikke er plads til Face ID-teknologien i det foldbare design.
Med en forventet pris omkring 20.000 kr. bliver iPhone Fold uden tvivl blandt de mest eksklusive smartphones i 2026. Den forventes lanceret sidst i 2026.
Se også: Læs alt om iPhone Fold her
Samsung Galaxy S26 Ultra

Samsung sigter på at forfine i stedet for at genopfinde med sin kommende topmodel, påstår rygterne om topmodellen Samsung Galaxy S26 Ultra.
Rygterne tegner et billede af en telefon med stærke forbedringer i ydeevnen, men kun mindre opgraderinger på kamera-fronten.
Den får igen en 6,9 tommer skærm, men denne gang med indbygget privatlivsskærm, som gør, at personer ved siden af ikke kan kigge med. Den får op til 16 GB RAM og 1 TB lager, og under motorhjelmen forventes en Snapdragon 8 Elite Gen 5 by Samsung med højere clockfrekvens.
Kameraopsætningen ligner sidste års model med 200 MP hovedsensor og 50 MP ultravidvinkel, men får en ny 12 MP 3x telefotolinse.
Opladningshastigheden løftes endelig fra 45 W til omkring 60 W, som giver hurtigere opladning, og den får også hurtigere trådløs opladning med magnet for bedre praktikalitet.
Samsung Galaxy S26-serien forventes lanceret i sidst februar 2026.
Se også: Læs alt om Samsung Galaxy S26-serien her
Xiaomi 17 Pro / 17 Pro Max

Xiaomis nye topmodeller er nu officielle i Kina og kommer til Danmark sidst i februar, siger seneste rygter.
Xiaomis nye 17 Pro og 17 Pro Max byder på et spændende design med en ekstra “Magic Back Screen”, altså en skærm på bagsiden, som har forskellige funktioner.
Begge modeller drives af Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor og tredobbelt Leica-kamera på bagsiden. Batteriet er på 6.300 mAh i 17 Pro og 7.500 mAh i 17 Pro Max, begge med 100 W hurtigopladning og 50 W trådløs opladning.
Den største forskel er skærmen, hvor Xiaomi 17 Pro har en 6,3-tommers LTPO AMOLED, mens 17 Pro Max får en større 6,9-tommer skærm. Samlet set markerer serien et stort teknologisk spring for Xiaomi, både i ydelse, batteri og design.
Xiaomi 17 Pro-modeller forventer vi bliver lanceret i starten af 2026.
Se også: Læs alt om Xiaomi 17 Pro her
Xiaomi 17 Ultra

Forventet på samme tid som Xiaomi 17 Pro og 17 Pro Max er også Xiaomis flagskibs kameramobil 17 Ultra, som netop er lanceret i Kina.
Xiaomi 17 Ultra er skabt til at være den ultimative kameramobil og en direkte udfordrer til de største spillere på markedet. Det absolutte højdepunkt er kamerasystemet, der er udviklet i samarbejde med Leica.
I den særlige Leica Edition findes en unik manuel zoom-ring omkring objektivet, som lader brugeren zoome med fysisk præcision. Teknikken bag inkluderer en enorm 1-tommer hovedsensor og en vild 200 megapixel periskop-telelinse.
Under overfladen er telefonen spækket med den nyeste teknologi, herunder den lynhurtige Snapdragon 8 Elite Gen 5-platform, op til 16 GB RAM og en lagerplads på helt op til 1 TB. Den store 6,9-tommer AMOLED-skærm er designet til at kunne ses i direkte sollys med en ekstrem lysstyrke på 3.500 nits.
På trods af et slankt design på kun 8,29 mm rummer den et kraftigt batteri på 6.800 mAh, der understøtter både hurtig kablet og trådløs opladning.
Xiaomi 17 Ultra forventes at få dansk premiere i februar 2026 med en pris, der forventes at ligge over 10.000 kroner.
Se også: Læs alt om Xiaomi 17 Ultra her
Oppo Find X9 Ultra

Oppo’s nye flagskib kommer for første gang officielt til Danmark, hvor den bliver et alternativ til iPhone 17 Pro Max, Samsung Galaxy S26 Ultra og andre nye modeller.
Oppo har netop lanceret premium mobilerne Find X9 og Find X9 Pro i Danmark, som har klaret sig ekstremt godt i test. Den næste lancering bliver deres største og dyreste topmodel, Find X9 Ultra.
Oppo Find X9 Ultra forventes at have MediaTek Dimensity 9500-processor, 120 Hz AMOLED-skærm og et stort batteri på over 7.000 mAh med 80 W kablet og 50 W trådløs opladning.
Kameraet er også topklasse, lyder det til: 200 MP hovedsensor (Sony IMX09E sensor), 200 MP 3x periskop-telefoto og 50 MP ultravidvinkel, og billedbehandlingen sker via Oppos nye LUMO Image Engine.
Softwaren hedder ColorOS 16 baseret på Android 16, og prisen forventes at starte over 10.000 kr i Danmark.
Salget af den nye Oppo Find X9-serie starter officielt i begyndelsen af november, men Ultra-modellen lanceres først i løbet af 2026, sandsynligvis i første kvartal.
Se også: Læs alt om Oppo Find X9 her
OnePlus 16

OnePlus har sidst på året løftet sløret for topmodellen OnePlus 15 og OnePlus 15R, der er en lidt billigere variant med enkelte kompromisser. Sidst i 2026 lander en ny topmodel fra OnePlus.
Der er ikke meget vi kender til OnePlus 16 endnu, men den vil sandsynligvis få Qualcomms kommende hurtigste processor, Snapdragon 8 Elite Gen 6 på 2nm-teknologi.
Angiveligt skulle OnePlus 16 få hele 240 Hz skærmopdateringshastighed, hvor de fleste topmodeller kører med 120 Hz. OnePlus 15 slår også konkurrenterne her med en 165 Hz opdateringshastighed, så det er da ikke helt usandsynligt.
OnePlus 15 er en virkelig god mobil, men skal vi komme med nogle ønsker til OnePlus 16, så er det et kamera, der kan hamle op med de allerbedste. Vi krydser fingre.
Læs også: Test af OnePlus-mobiler
Motorola Edge 70 Ultra

Motorola er også på vej med en topmodel, tyder det på. Motorola Edge 70 Ultra skal i starten af 2026 udfordre selveste Samsungs Galaxy S26 Ultra.
Motorola Edge 70 Ultra vil sandsynligvis minde på Edge 70 designmæssigt, men vil have bedre specifikationer og en højere pris.
Det forventes, at den vil have Qualcomm Snapdragon 8 Gen 5-processor og et tredobbelt kamera på bagsiden – og forhåbentlig nogle modige farver, som Motorola typisk er god til at inkludere.
Den vil også have en stor OLED-skærm med høj opdateringsfrekvens, 16 GB RAM, Android 16 og ikke mindst en dedikeret knap til AI-funktioner, siger rygterne.
Se også: Test af Motorola-mobiler
iPhone 18-serien

Apple sigter angiveligt mod et større teknologisk løft med iPhone 18-serien, der forventes lanceret i september 2026.
Alle nye modeller i iPhone 18-serien får den nye A20-chip på 2 nm, hvilket lover både højere ydelse og bedre energiforbrug. Rygter peger også på 12 GB RAM som standard.
Kameraerne ventes især forbedret i Pro-udgaverne med variabel blænde og større billedsensor for bedre natfotografering.
På designfronten er der spekulationer om en mindre eller gemt “Dynamic Island” og Face ID gemt under skærmen.
Se også: Læs alt om iPhone 18-serien her
Samsung Galaxy Z Fold 8

Samsung har store planer med sin kommende foldbare toptelefon, Galaxy Z Fold 8. Ifølge rygterne får den den nye Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, men det er også muligt, at Samsung bruger den kommende Exynos 2600-processor i modellen.
Fold 8 vil have op til 16 GB RAM og op til 1 TB lagerplads, og skærmen forventes at være lænket sammen uden synlig foldelinje takket være avanceret laserteknologi. Også batteriet får et stort løft til over 5.000 mAh, hvilket retter op på kritik af tidligere modeller.
S Pen-understøttelse vender muligvis tilbage, og kameraet får et markant løft med ny hardware, der bedre kan matche andre flagskibsmobiler.
Samsung Galaxy Z Fold 8 forventes lancerer i juli 2026.
Se også: Alt om Samsung Galaxy Z Fold 8
Google Pixel 11-serien

Også Googles næste flagskibsserie, Pixel 11-serien, ventes at markere et stort teknologisk spring i 2026. Pixel 11-serien får den nye Tensor G6-chip bygget på 2 nm-teknologi, hvilket lover både højere ydelse og lavere strømforbrug.
Kameraet opgraderes med en ny telefotolinse og avanceret AI-understøttelse, blandt andet forbedret video i svagt lys og smartere billedbehandling.
Derudover får serien Wi-Fi 7, Bluetooth 6 og hurtigere lagring – og mon ikke der også er nye AI-funktioner.
Google Pixel 11-serien forventes lanceret i oktober 2026.
Se også: De absolut bedste iPhones
Alternativer
Kan du ikke vente helt til næste år med at få ny mobil? Her er de bedste mobiltelefoner lige nu.