Mobilekspert: Jeg har aldrig kunnet lide foldbare mobiler – før nu
Jeg har testet et utal af foldbare mobiler gennem årene, fra Samsungs første Fold tilbage i 2029 til Motorolas nyeste Razr Fold fra i år. De er blevet markant bedre og er på mange måder spændende, men det foldbare format har aldrig rigtig fanget mig.
Den nye Samsung Galaxy Z Fold8 ændret på.
Se også: Test af smartphones
Den foldbare mobil har aldrig fanget mig
Foldbare mobiler har på mange måder revolutioneret, hvad en smartphone kan være – de kombinerer to skærmstørrelser i én enhed.
Skal man have en kompakt mobil eller en med en stor skærm? Det problem løser den foldbare mobil. På papiret er det en genial løsning, men i praksis har begge typer skuffet mig personligt gennem årene.
Flip-modellerne, klapmobilen med en foldbar skærm, har for mig altid været for begrænsede i lukket tilstand. Det har betydet, at jeg er endt med alligevel at have dem foldet ud det meste af tiden.

Fold-modellerne har til gengæld haft et alt for aflangt og smalt format i lukket tilstand, og den indre skærm har sjældent givet reel mening for mig at bruge i praksis.
Den traditionelle mobil har derfor altid trukket mig tilbage – også fordi de foldbare mobiler stadig har haft kompromisser i forhold til den.
Se også: De bedste topmodeller i kæmpe prisfald
Samsungs nye format ændrer alt
Men jeg må indrømme, at jeg nu er overbevist. Jeg har nu haft Samsungs nye Galaxy Z Fold8 i hænderne i en uges tid.
Fold8 har et nyt og anderledes format, som har vist sig at være ganske genialt. I lukket tilstand er den kompakt, men uden de kompromiser, man kender fra en klapmobil som Samsungs egne Flip-modeller.

I lukket tilstand er den en fuldt funktionel smartphone, som er fremragende at skrive på og bruge til alt det, man normalt bruger sin mobil til.
Foldet ud giver den mening, og er som en lille tablet, når man skal have to apps op side om side, se YouTube, kigge på fotos eller læse længere artikler.
Se også: Disse er årets bedste mobiler i 2026
Stadig ikke uden kompromiser
Den er dog ikke perfekt. Kameraet er efter min mening ikke prisen værdig, og den er, mildt sagt, decideret dyr – prisen starter ved 15.999 kr. Jeg mangler også stadig en fingeraftrykslæser i skærmen eller ansigtsgenkendelse på niveau med Apples FaceID.
Alt taget i betragtning er Samsung dog på rette vej med Fold8 – jeg får svært ved at gå tilbage til en almindelig mobil, men har samtidig heller ikke råd til en mobil i denne prisklasse.
Men det vigtige her er, at det er første gang, at jeg har haft det sådan, efter at have testet en foldbar mobil. Her er det samtidig oplagt at nævne, at Apple angiveligt er på vej med en foldbar mobil, som netop har samme format som Fold8 – og jeg tror nu på, at den kan gå hen og blive et enormt hit, selvom prisen bliver vanvittigt høj.
Ovenstående er udelukkende min personlige holdning til Fold8 baseret på de første dage med mobilen – ikke en fuldstændig anmeldelse. Min fulde test lander snart her på Mobilsiden.dk, hvor jeg dykker dybere ned i både fordele og ulemper.
Du kan også finde priser og alle specifikationer på Fold8 og Fold8 Ultra i vores tidligere artikel.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed

