Moto M – mulig maratonmobil fra Motorola
Løber du ofte tør for strøm før dagen er omme, kan Motorolas kommende Moto M muligvis blive dine redning. På papiret ser den ud til, at kunne holde strøm bedre end nogen anden.
Motorola Moto M er ikke officielt udgivet endnu, men både lækkede fotos, renders og specifikationer begynder at give et billede af, hvad der kan forventes af mobilen.
Mobilen bliver stor, med et 5,5 tommer stort Full HD display der dominerer fronten. Designmæssigt arver den Motorolas afrundede linjer, men et metalkabinet vækker associationer til tidligere smartphones fra HTC.
Se også: Moto Z lanceres i Danmark i denne uge: Se de danske priser
En maratonløber af en mobil
Trækplasteret i Moto M bliver især batteriet, der med sin kapacitet på 5.100 mAh rummer dobbelt så meget strøm som Motorola topmobil, Moto Z.
Læs også: Motorola Moto Z – Gode idéer er ikke nok [TEST]
Ydelse vil givetvis ikke være helt i top, da processoren kommer fra Snapdragon 625-serie. Dem ledsages dog af 4GB RAM og 32GB lagerplads, der kan udvides via micro-SD kort.
Processoren er bygget på en 14nm proces, hvilket mindsker strømforbruget. Lækkede dokumenter peger her på en fænomenal standbytid på op til 768 timer, svarende til over en måned.
En særlig 24W kvikoplader bliver også nævnt i dokumentationen – Moto M kan derfor vise sig at lade lige så mindst lige så hurtigt op som en almindelig smartphone.
Hvornår Moto M vil debutere er ikke offentliggjort endnu, kilder indenfor industrien peger her på en salgsstart i december i år.