Motorola: Disse telefoner får Android 8.0 Oreo
Motorolas tilgang til Android er tæt på Googles egen, med rendyrket Android og hyppige opdateringer. Det forpligter dog, når en ny version af styresystemet fra søgegiganten udkommer.
Se også: HMD Global bekræfter: Alle vores Nokiaer får Oreo
Med lanceringen af Android 8.0 Oreo, er det i alt 12 smartphone-modeller fra Motorola under Lenovos ledelse, som vil modtage opdateringen, fire Moto G-modeller, den nyeste Moto X4 samt samtlige Moto Z telefoner fra 2016 og 2017. Det oplyser Motorola på selskabets blog, uden dog at præcisere, hvornår opdateringen vil blive tilgængelig.
Herunder kan du se hvilke Moto-telefoner vil få opdateringen:
- Moto z
- Moto z Droid
- Moto z Force Droid
- Moto z Play
- Mmoto z Play Droid
- Moto z2 Play
- Moto z2 Force Edition
- Moto x4
- Moto g5
- Moto g5 Plus
- Moto g5S
- Moto g5S Plus
Med opdateringen følger nyhederne i Android Oreo, herunder længere driftstid, bedre overblik og kontrol over notifikationer, picture-in-picture skærmopdeling og meget mere.