Motorola imponerer med RIZR Z10
Motorola præsenterede denne uge deres nye RIZR Z10, en slider-mobil i topklassen. Den 115 gram "tunge" mobil efterfølger Z8, og designet ser ud til, at være blevet forbedret. Telefonen er lavet i rustfrit stål, og kommer i et metal-design, som ser rigtig eksklusivt ud.
Z10 har samtidig en 2,2" farveskærm med 240×320 pixels og 16 millioner farver. Desuden fortsætter Motorola traditionen med specialglas i deres topmodeller, som ikke kan ridses.
Telefonen er lavet specielt til medieglade brugere, og tilbyder blandt andet Symbian UIQ, 3,2 megapixels digitalkamera med mulighed for video med 30 fps. Det har ligeledes autofokus.
Til sidst har den nye topmodel masser af trådløse muligheder, og er allerede forventet på markedet i første kvartal i år.