Motorola Moto G – Første smugkig

Unboxing af Motorola’s prisbombe i budgetklassen. Mobilsiden går hands-on.

Motorola Moto G – Første smugkig

Motorola har længe været anonyme på det danske mobilmarked. Men i midten af november løftede Motorola sløret for deres bud på en global prisbasker. Telefonen er udstyret med en skarp HD-skærm, veldrejet plastikchassis og minder mest af alt om en mellemklasse-mobil. Med 1GB RAM, firecylindret Snapdragon 400-chip, 8 eller 16GB lagerplads og ekstra 50GB lagerplads i skyen planter Moto G sig solidt i midterfeltet. Finder man designet for anonymt kan det friskes op med farverige covers.

Ydelsesmæssigt kan Moto G bide skeer med sidste års topmodeller såsom Samsung Galaxy S3, HTC One X og LG Nexus 4. Eneste hage synes at være kameraet, 5 megapixel imponerer altså ikke – men det er kvikt og lader ikke vente på sig.

Motorola skiller sig også ud, ved at drage fordel af det nære forhold til Google, og inkluderer Android 4.3, med en update til 4.4 klar næste måned. Med det optimerede software under hjelmen lover Motorola 24-timers batterilevetid – en påstand vi vil følge op på i den kommende anmeldelse. 

Telefonen skal importeres, og koster henholdsvis 1250 og 1400 kroner inklusiv fragt for 8GB og 16GB på Amazon.co.uk.

Opfølgning på historien

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 5/8/2013 publicerede redaktionen en sag med fokus på Motorola Moto X kommer ikke til EuropaKlik her og læs videre.. Seneste nyt om emnet finder du her.