Netop Lanceret: Nye Apple AirPods oplader trådløst
Endnu en overraskelse fra Apple i denne uge, i form af nye AirPods. De nye AirPods har været længe ventet og har budt på et hav af rygter. De nye Airpods får et opladningsetui med trådløs opladning, en ny H1 chip som giver bedre batteritid og adgang til Apples digitale assistent ved blot at sige “Hej Siri”.
Den største nyhed er næsten det nye opladningsetui, som også dur til de gamle AirPods. Den understøtter desuden Qi-standarden, så det kan oplades på de fleste trådløse opladere. Den ligner nærmest på en prik den gamle model, men kan genkendes ved en lille diode, som har til formål at indikere batteriniveauet.
Man kan købe opladningsetuiet i løssalg til 679 kroner. De nye Apple AirPods 2019 kan købes både med og uden det nye etui. Med koster de 1749 kroner og uden 1379 kroner.
Den gamle W1-chip er byttet ud med en ny H1-chip og byder på en række forbedringer. Her er blandt andet forbedret batteritid. Ifølge Apple giver en opladning 5 timers afspilningstid og op til 3 timers taletid. 15 minutter i etuiet giver op til 3 timers batteritid og der er tilsammen op til 24 timers batteritid i AirPods og etui.
H1-chippen giver også stemmestyret adgang til Siri. Bare sig “Hej Siri” og assistent lytter. Derudover giver chippen op til 30 procent mindre forsinkelse på lyd. Det skulle give en forbedret oplevelse i spil og video.
De nye AirPods og opladningsetuiet er klar til salg på Apples hjemmeside allerede i dag.