Nye prisbaskere: Her er Nokia 5.3, Nokia 1.3 og Nokia 5310

Nokia lancerer tre nye prisbillige telefoner til under 1600 kroner: Nokia 5.3, Nokia 1.3 og Nokia 5310.

Nye prisbaskere: Her er Nokia 5.3, Nokia 1.3 og Nokia 5310

Nokia har her til aften løftet sløret for tre nye telefoner, der aller ligger i prisklassen under 1600 kroner. På trods af den lave pris, så tilbyder alle tre telefoner utroligt meget for pengene. Blandt de mange funktioner kan nævnes firdobbeltkamera, lang batteritid og Android 10 (Go Edition). Samtidigt er to af telefonerne klar til det kommende Android 11, så de vil være blandt de første modeller til at modtage systemopdateringen, så snart den er klar.

Den billigste af de tre telefoner er en gammel kending fra Nokia – nogle vil måske endda kalde det en klassiker. Der er nemlig tale om Nokia 5310, som havde stor succes, da den blev lanceret tilbage 2007. Dengang hed den Nokia 5310 XpressMusic, og var, som navnet antyder, henvendt til musikelskere.

Det siger Nokia om telefonerne

Nokia 5.3

Telefonen har et quad-kamera, den nyeste Qualcomm® Snapdragon ™ 665-processor og med to-dages batterilevetid lever Nokia 5.3 op til sit ry om at have en fænomenal værdi for pengene. Det AI-drevne quad-kamera hjælper med at fange det perfekte billede, uanset hvor du er og selv i svagt lys takket være dens Night Mode. Wide-angle samt makroobjektivet hjælper dig med at fange nærbilleder og tage naturskønne skud. Med sin store 6,55”-skærm hjælper Nokia 5.3 med at få mest muligt ud af dine foretrukne streaming- og spiltjenester. Nokia 5.3 har et holdbart og nordisk inspireret design, der leveres med Android ™ 10 og giver fans hurtigere adgang til Google Assistant.

Læs også: Test: Nokia 8.1

Nokia 1.3

Den splinternye Android 10 (Go edition) OS og moderne teknologi af højeste kvalitet smelter sammen i den nye Nokia 1.3. Camera Go fås for første gang i en smartphone såvel som AI-billedfusionsteknologi med svag belysning, Gallery Go og en lys HD + kant-til-kant-skærm. Med Nokia 1.3 kan du virkelig se det hele, uanset om du opholder dig indendørs eller udendørs. Højere hastighed, mere sikkerhed og millioner af apps gør tilsammen Android 10 Nokia 1.3 til en telefon, der bliver bedre og bedre med tiden, og som samtidig er klar til Android 11 (Go edition).

Læs også: Test: Nokia 5.1 Plus

Nokia 5310

Forestil dig den originale Nokia 5310 Xpress Music med MP3-afspiller og FM-radio kombineret med kraftfulde og dobbelt-frontvendte højtalere. Nokia 5310 leveres med et klassisk design og et optimeret batteri, der er bygget til at kunne holde til, at du afspiller din yndlingsmusik på farten i høj kvalitet.

Læs også: Nokia gør klar til at kaste sig over eSIM og 5G

Priser og tilgængelighed

Nokia 5.3 er tilgængelig fra april 2020 og leveres i farverne Cyan, Sand og Charcoal med 4GB/64GB RAM/ROM til vejl. udsalgspris på 1599 kr. i det danske marked.
Nokia 1.3 er tilgængelig fra april og leveres i farverne Cyan, Sand og Charcoal til en vejl, udsalgspris på kun 749 kr. i det danske marked.
Nokia 5310 fås i hvid/rød og sort/rød fra slutningen af marts til en vejl. udsalgspris på 449 kr. i det danske marked.

Se også: Sammenlign priser på Nokia-telefoner