Nokia N8 – ny 12 MP powermobil med HD-video
N8 fra Nokia er den første mobiltelefon, som er baseret på den helt nye version af menu- og styresystemet Symbian, der i forhold til f.eks. Nokia N97 og 5800 Xpressmusic har fået store opstramninger på brugeroplevelsen. Den nye version hedder Symbian^3.
N8 kommer i fem forskellige farver, og den er designet i aluminium.
Kameraet har hele 12 megapixels samt linse fra Carl Zeiss og mangler der lys på billederne, aktiveres den indbyggede Xenon blitz. Desuden kan der optages videoklip i kvaliteten HD 720p, og mobilen kan tilsluttes tv’en via et HDMI-kabel, og altså vise optagelser på den store skærm.
Med N8 introduceres også on-demand web-TV, der giver mulighed for at se blandt andet CNN, E! og National Geographic. Det er foreløbig ikke oplyst, hvad det koster brugeren, at benytte denne tjeneste.
Følsom touchskærm med Facebook
Skærmen i Nokia N8 (3,5 tommer – 640×360 pixels) er berøringsfølsom også kaldet capacitive. Denne touchteknik giver en mere let og intuitiv brugeroplevelse, fremfor den gammeldags trykfølsomme type – kaldet resistive.
Brugeren kan selv tilpasse de tre hjemmeskærme med genveje og widgets. Dette inkluderer også Facebook og Twitter applikationer.
Korttjenesten Ovi Maps med gratis bil og gå navigation i over 70 lande, følger også med i salgspakken til Nokia N8.
Radio og musik
De musikinteresserede vil i N8 opleve et helt nyt brugerinterface i musikafspilleren, der blandt andet viser albumcovers på musikken i arkivet.
Nokia har også fået plads til både en FM-radio modtager samt en sender, der gør det muligt, at sende musikafspilningen trådløst til den nærmeste FM-radio.
Internet-oplevelsen er ifølge pressemeddelelsen forbedret i forhold til de tidligere Nokia modeller. Tilslutningen sker via mobilnettet eller trådløst netværk, som nu også understøtter den nye “n”-standard.
Stor hukommelse
Den interne hukommelse i Nokia N8 er hele 16 gigabyte (GB). Hvis ikke dette er nok, kan der indsættes et microSD hukommelseskort på op til 32 GB.
Selve mobilen måler 113,5 x 59,12 x 12,99 mm og vejer 135 gram.
Nokia N8 kommer i butikkerne omkring tredje kvartal 2010 til omkring 3.500 kroner.
Se Nokia N8
Specifikationer for Nokia N8
– Skærm: 3,5″ – 640×360 pixels
– Størrelse: 113,5 x 59,12 x 12,99 mm (135 gram)
– Kamera: 12 MP med Xenon blitz og HD 720p videooptagelse
– FM-radio og FM sender
– Batteri: 1200 mAh
– Farver: Dark Grey, Silver White, Green, Blue, Orange
– GPS: Ovi Maps med navigation
– Tilslutning: Trådløst netværk (IEEE802.11 b/g/n) og Bluetooth 2.1
Ekstern link:
– Nokias side om N8
Læs også:
– Nokia N8 vurderet som en skændsel for Nokia
– TV: Se Nokia N8