Nokias N8 rammer de danske butikker i denne uge
Nokias længe ventede smartphone Nokia N8 lander nu i Danmark, og når ugen er omme, vil man kunne købe den i alle de større telebutikker.
Fra denne uge vil man i telebutikker over hele landet kunne få den nye smartphone mellem hænderne, det skriver Nokia i en pressemeddelelse.
Og i 100 butikker vil man kunne se de mange features blæst op på storskærm via den HDMI-udgang, som den nye N8 telefon er udstyret med.
Nokia tror N8 vil storsælge
Nokia N8 er den telefon, som er blevet forudbestilt i størst volumen i Nokias historie, og det er med til at styrke Nokias danske country manager Ruhne Fialas tro på, at Nokia N8 bliver en dansk storsællert.
– “Med Nokia N8 er vi tilbage i kampen om smartphone-elskernes gunst, og sammen med de andre telefoner Nokia C7 og Nokia E7, som også snart er på gaden og ligeledes er udstyret med det nye Symbian-styresystem, regner vi med at stå rigtig stærkt på det danske marked,” siger Ruhne Fialas.
Læs Mobilsiden.dks anmeldelse af Nokias N8.