Nothing Phone 3 udfordrer på design og pris

Den netop lancerede Nothing Phone 3 udfordrer markedets bedste mobiler med gode specifikationer, anderledes design og skarp pris.

Nothing Phone 3 udfordrer på design og pris

Det er ikke kun et meget iøjnefaldende design, der får den nye Nothing Phone 3 til at skille sig ud fra mængden. Med en pris fra 6.599 kr. er den skarpt prissat i forhold til konkurrenterne.

Se også: De absolut bedste Android-mobiler

Nothing Phone 3 er en spændende flagskibsmobil

Britiske Nothing har officielt præsenteret Phone (3), som er deres første flagskibsmodel siden debuten i 2022. Den nye smartphone melder sig som en seriøs konkurrent til iPhone, Samsung og andre Android-topmodeller.

Først og fremmest skiller Nothing Phone 3 sig ud med dens design, som er -mildt sagt – iøjnefaldende og skiller sig ud på markedet, hvor alle mobiler ligner hinanden.

Et centralt designelement er den nye Glyph Matrix, som erstatter tidligere LED-lys med en mikro-LED-skærm på bagsiden. Den kan vise notifikationer, ur, batteristatus og bruges til enkle spil og widgets.

Gode specifikationer til prisen

Nothing Phone 3 ser på papiret lovende ud. Her finder man det nye kraftfulde Snapdragon 8s Gen 4-chipsæt, op til 16 GB RAM og en lysstærk 6,67″ AMOLED-skærm med adaptiv 120 Hz opdateringshastighed.

Der sidder et stort 5.150 mAh batteri i Nothing Phone 3. Den understøtter 65 Watt kablet opladning og 15 Watt trådløs opladning.

Som en ægte flagskibsmobil er der selvfølgelig høj beskyttelse mod støv og vand (IP68).

Man finder i Nothing Phone 3 selvfølgelig også et udvalg af AI-funktioner. Unik er den nye Essential Key, en fysisk knap, som giver adgang til AI-funktioner som “Flip to Record”, der automatisk transskriberer samtaler og mere.

Softwaren er Nothing OS 3.5, der er baseret på Android 15. Nothing har bekræftet, at OS 4.0-opdateringen baseret på Android 16 kommer senere i dette kvartal. Nothing lover 5 års Android-opdateringer og 7 års sikkerhedsrettelser til Phone 3.

Et lovende kamera

Kameraopsætningen på bagsiden består af tre 50 megapixel kamerasensorer, hvor det vigtigste er stor hovedsensor med optisk stabilisering.

De to andre består af et telefotokamera med 3x optisk zoom, op til 60x digital zoom og makrofunktion. Det tredje kamera er et 114 graders ultravidvinkelkamera.

Se også: Guide til den bedste kameramobil

Pris og salgsstart på Nothing Phone 3

Nothing Phone 3 har fået en dansk pris fra 6.599 kr. med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Til en pris på 7.399 kr. får man 16 GB RAM og 512 GB lager.

Det tyder ikke på, at nogle danske teleselskaber har taget Nothing Phone 3 ind, så køb med abonnement er indtil videre ikke muligt.

Forudbestillinger starter 4. juli og den ligger klar til salg fra 15. juli.

Se også: Bedste mobiltelefon til prisen

Alternativer til Nothing Phone 3

Nothing Phone 3 er uden tvivl et spændende alternativ til markedets førende topmodeller. Den skiller sig specielt ud på design og pris i forhold til konkurrenterne.

Til gengæld er der enkelte kompromisser for at opnå den lavere og mere attraktive pris – blandt andet et lidt mindre kapabelt chipsæt.

De tre bedste smartphones på markedet lige nu er:

Se også: De absolut bedste mobiler i 2025