Nu kan du forudbestille iPhone SE i Danmark
I sidste uge løftede Apple sløret for den nye iPhone SE, der på det ydre ligner den cirka 2,5 år gamle iPhone 5s på en prik, men på det indre gemmer på nogle af de bedste specifikationer, som Apple lige nu har at byde på.
Det meste af mekanikken er nemlig hentet direkte fra iPhone 6s, men på trods af det er den lanceret med en overraskende skarp pris her i Danmark.
Læs også: Apple iPhone SE – de tekniske specifikationer
Apple var dog sparsom med info om den præcise lanceringsdato ved eventen og oplyste blot, at du ”i starten af april” kan købe iPhone SE for 3.699 kroner med 16 GB lagerplads og 4.599 kroner med 64 GB lagerplads.
Prissammenligning på Apple iPhone SE på Mobilpriser.dk
Derimod har Apple været klar med en dato for, hvornår du kan forudbestille et eksemplar på Apples hjemmeside, og det er netop i dag den 29. marts.
Læs også: Apple iPhone SE: Dansk pris og tilgængelighed
Apple har denne morgen åbnet op for forudbestillingerne, så du nu kan slå til og købe et eksemplar i enten sølv, guld, space grey eller rosaguld. Der er en leveringstid på 5-7 dage, og det betyder med andre ord, at du ved bestilling i dag kan modtage den nye iPhone SE med posten samme dag, som blandt andet teleselskabet 3 åbner op for salget: Tirsdag den 5. april.
Specifikationer | iPhone SE |
Dimensioner | 123,8 x 58,6 x 7,6 mm |
Vægt | 113 gram |
Skærm | 4” IPS-skærm (640 x 1136 pixels), 326 PPI |
Processor | 64-bit Apple A9 (2 x Twister @ 1,84 GHz) |
Grafikchip | PowerVR GT7600 (6 kerner) |
RAM | 2 GB |
Intern lagerplads | 16 eller 64 GB |
Bagkamera | 12 megapixel, f/2.2, dual LED-blitz |
Frontkamera | 1,2 megapixel (f/2.4) |
Batteri | 1.642 mAh (ikke udskifteligt) |
Netværk | WiFi 802.11 a/b/g/n/ac Bluetooth 4.2 |
Sensorer | Fingeraftrykslæser Accelerometer Gyroskop Kompas Nærhedssensor |
Software | iOS 9.3 |
Pris | 16 GB: 3.699 kr. 64 GB: 4.599 kr. |