Ny funktion i iPhone 15 skal forlænge batteritiden
USB-C på iPhone 15-telefonerne gav desværre ikke mulighed for hurtigere opladning, men der er til gengæld kommet nye funktioner til. Her kan man få bedre indsigt i batteriets helbred og tilmed forlænge levetiden for batteriet.
Se også: De bedste priser på brugte iPhones finder du hos Swappie
Begræns opladning til 80 % på iPhone 15
Det er en funktion, der længe har været at finde på Android-telefoner. Nemlig mulighed for, at telefonen automatisk stopper opladningen, inden batteriet er fuldt opladt. I iPhone 15 kan man sikre sig, at opladningen altid stopper ved 80 procent.
Det er noget, der kan have en stor indvirkning på batterilevetiden. Det er primært de sidste procenter i batteriet, der stresser det allermest. Oplades batteriet til 100 procent ofte, vil det betyde i kortere levetid.
Det kan derfor være en god idé, at ofre et par timers skærmtid, ved kun at oplade batteriet til 80 procent.
Man vil altså kunne vælge mellem “Optimeret batteriopladning”, hvor telefonen lærer kun at oplade til 100 procent inden du tager den ud af opladeren, eller konsekvent kun at oplade til 80 procent.
Det vides endnu ikke om denne funktion også kommer til ældre iPhones.
Se også: Test og anmeldelser af iPhone 15 Pro og 15 Pro Max
Bliv klogere på iPhonens batteri
På iPhone 15 er det også muligt, at blive lidt klogere på batteriet i den enkelte telefon.
iPhone 15-modeller viser flere detaljer om batteriets sundhed. For eksempel kan brugerne se, hvornår batteriet blev fremstillet, og hvornår det blev brugt første gang. Der er også detaljer om antallet af cyklusser (en cyklus tælles, hver gang batteriet genoplades fra 0 til 100%).
Det var allerede muligt at få adgang til disse oplysninger på tidligere iPhone-modeller. Det krævede dog, at man brugte nogle tredjepartsværktøjer. Nu er disse oplysninger tilgængelige som en del af iOS, i hvert fald for iPhone 15.