Ny HTC-mobil har også antenne-problemer
HTCs nye Windows Phone, HD 7, bliver beskyldt for at have antenne-problemer i stil med iPhone 4. Det skriver teknologi-bloggen Geekword.net.
Det er angiveligt placeringen af antennen, der giver problemet. Antennen sidder nede i venstre hjørne, som normalt dækkes, når man holder telefonen i hånden.
I videoen nedenfor demonstreres det, hvordan signalet fuldstændig forsvinder, når der holdes tæt om mobilen.
HTC HD 7 findes ikke på det danske marked.