Ny mobil får 5 gange flere forudbestillinger end sin forgænger

OnePlus sidder med en potentiel blockbuster af en mobil med Nord CE 3 Lite 5G, når det gælder antal solgte enheder. Preorders går amok.

Ny mobil får 5 gange flere forudbestillinger end sin forgænger

OnePlus’ nyeste smartphone OnePlus Nord CE 3 Lite 5G er kommet stærkt ud af starthullerne, i følge OnePlus. Den har nemlig fået 600 procent flere forudbestillinger end sin forgænger.

Dermed sætter den nye Nord-smartphone historisk rekord i virksomhedens levetid.

Se også: Test af OnePlus Nord CE 3 lite 5G

5-dobling af preorders

Siden den 4. april har det været muligt at forudbestille OnePlus Nord CE 3 Lite 5G , og alene den første uge har den nye smartphone i mellemklassen vist sig at være den hidtil mest succesfulde CE Lite-model.

I løbet af de første syv dage med preorders er salget af smartphonen mere end femdoblet sammenlignet med forgængeren OnePlus Nord CE 2 Lite 5G.

Ud fra brugerdata ved vi, at OnePlus Nord CE-enhederne tiltrækker mange nye brugere til det populære OnePlus-community og understøtter dermed vores mission om at levere teknologi i topklasse til et bredt publikum,” forklarer Thor Gøtz, landechef for OnePlus Danmark.

Han kalder allerede telefonen for et “kæmpe hit” og peger på dens kamera med 108 megapixel og ydeevnen som noget af det mest imponerende ved telefonen kombineret med en meget overkommelig pris. Telefonen har en vejledende pris på 2.499 kroner.

Se også: Hvilken OnePlus mobil er bedst?

Batteri med lang levetid

Udover et godt kamera og høj ydeevne for prisklassen har Nord CE 3 lite 5G også et 5.000 mAh stort batteri, der understøtter 67W lynopladning.

Vi har testet telefonen og noget vi hæftede os ved i spec-oversigten var, at batteriet skal kunne holde 80 procent kapacitet efter cirka 1.600 opladninger. Det svarer til fire år og en sjat, inden man skal til at overveje at få skiftet batteriet eller mobilen ud.

Det er unikt for en mobil i dette prisleje og selv 3-4 gange dyrere telefoner tilbyder ikke dette – det er typisk omkring 800 opladninger.

Se priser på OnePlus Nord CE 3 lite her.