Nye rygter om større iPhone skærme
iPhone 5 var den første iPhone der afveg fra den hidtidige skærmstørrelse på 3,5 tommer.
Ifølge rygterne vil den næste iPhone have en endnu større skærm. Der tales om at gå fra iPhone 5s skærm på 4” til både 4,7 og 5,7”. Det skriver Reuters.com.
Oplysningerne skulle angiveligt stamme fra nogle af Apples leverandører i Asien, der peger på to nye iPhones.
Det store spørgsmål er naturligvis, om det nu også kan have sin rigtighed.
Apple har netop frigivet iOS 7 til udviklerne. Den endelige version ventes klar til efteråret, hvor der også forventes at lande en ny iPhone.
Læs også:
– iOS 7 er en reinkarnation af Windows Phone og Android